Hvem kan deltage?
- Mænd og kvinder med type 2-diabetes
- 70 år og derover
- Forhøjet langtidsblodsukker mellem 58 mmol/mol og 86 mmol/mol
- BMI på højest 45 kg/m2
- Er i behandling med insulin (max én gang i døgnet) samt eventuelt metformin
- Du skal i hele forsøgsperioden være villig til at måle blodsukker 4 gange om dagen og svare på nogle spørgsmål om måltider, motion og bevægelse i en elektronisk dagbog
- Du skal komme fastende til alle besøg undtagen det første
Forsøgets formål
At undersøge virkningen af linagliptin (Trajenta®) i forhold til placebo lagt oven i behandling med basisinsulin over en 24 ugers periode.
Tidspunkt og varighed
Forsøget varer fra oktober 2014 til marts 2016. Rekrutteringen til forsøget forventes at stoppe 9. august 2015. Du skal tage forsøgsmedicinen i 24 uger og skal komme til 8 besøg over en periode på ca. 28 uger (ca. 7 måneder). Alle besøg er om morgenen mellem klokken 7 og 11.
Forskningsprojektet
Du skal tage forsøgsmedicinen som tabletter én gang om dagen sammen med din sædvanlige behandling. Tabletterne vil indeholde enten aktivt eller uvirksomt (placebo) medicin. Du vil få foretaget helbredsundersøgelser med hjertekardiogram (EKG), vægt, blod- og urinprøver og målt dit blodsukker og blodtryk gennem hele forsøget. Du skal besvare spørgeskemaer ved nogle af besøgene.
Honorar
Udgifter til transport og tabt arbejdstid dækkes.
Hvis du er interesseret i at høre mere om dette forskningsprojekt, er du velkommen til at skrive til Danmarks Sundhedspanel på info@sundhedspanel.dk. Hvis du er interesseret i at hjælpe forskningen ved at deltage i dette projekt, kan du tilmelde dig på knappen herunder.
Sundhedsstyrelsen og den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget med EudraCT-nummer 2014-000904-88. Forsøget er sponsoreret af Boehringer Ingelheim Danmark A/S.