Akne

Akne

Hvad er akne?

Akne er en hyppig hudsygdom, som skyldes betændelse i og omkring hudens talgkirtler.  Akne opstår oftest i puberteten, men kan opstå i alle aldre helt fra nyfødt til 40-års-alderen. Det ses hos flest i alderen 14 til 18 år, hvorefter sygdommen oftest aftager. Dog vil 1 % af mænd og 5 % af kvinder fortsat lide af hudsygdommen i voksenlivet. Akne kan belaste ens fysiske og psykiske velvære og kan virke både generende og hæmmende.

 

Hvilke symptomer er der på akne?

Akne giver sig tilkende ved at huden i ansigtet og eventuelt andre steder på kroppen har:

  • Hudorme
  • Røde knopper
  • Betændte pustler
  • Store knuder
  • Eventuelle ar

 

Hvilke årsager er der til akne?

Huden består af utallige huller, hvor hår fra hudens follikler passerer op igennem til hudens overflade. En hårfollikel er knyttet til en talgkirtel, som producerer talg. Talg er et sekret, som er fedtholdigt og olieagtigt og det produceres fra lipider og døde fedtceller. Talg skal beskytte og vandtætte huden og dens hår og sikre, at den ikke tørrer ud, bliver skrøbeligt og revner. Desuden kan talg hæmme vækst af mikroorganismer på huden.

Akne opstår hyppigst i puberteten da vi i denne alder har en øget produktion af kønshormon hos begge køn, her især testosteron. Testosteron omdannes i talgkirtlerne til et mere aktivt hormon, der øger dens talgproduktion. Samtidig forsnævres kirtlens udførselsgang, så den let tilstoppes med døde hudceller (keratin), talg samt skidt og olie fra ens ydre omgivelser, hvilket danner de såkaldte hudorme og akne.
 

Hudorme

Der findes to slags hudorme. De sorte hudorme, som er de åbne, er forårsaget af en sort pigmentprop. De hvide hudorme er lukkede og er forårsaget af keratinpropper.
 

Bumser

Bumser kendes som røde og gule betændte knopper og opstår som følge af betændelse i og omkring hudormene. Betændelsen skyldes bakterier. Bumserne kan vokse sig til store og hævede knuder fyldt med væske. Selve bakterien og kirtlens indhold kan resultere i, at den omkringliggende hud irriteres. Oftest er det huden i ansigtet, på ryggen og brystet, som rammes af akne, fordi huden her indeholder større og flere talgkirtler end andre steder på kroppen. 

 

Hvad kan forværre akne?

Akne forværres af et fugtigt miljø med fedt og olier, en stresset sindstilstand, at man kradser og klemmer sine bumser, menstruation, bestemte medikamenter og bestemte produkter som påføres huden.

Det anbefales at undgå fede cremer, olieholdig kosmetik og hårvoks, da det kan tilstoppe porerne. I stedet anbefales det at rense sin hud i varm eller lunken vand og med en mild sæbe morgen og aften samt efter træning, da sved også kan tilstoppe porerne.

Vaskeklude eller svampe som kan irritere huden bør undgås. Desuden hjælper det ikke at skrubbe huden, tværtimod kan det forværre tilstanden. Derudover skal man være opmærksom på at eksfoliering og tonere kan udtørre huden og forværre tilstanden. Fedtet hår bør vaskes ofte, da olien fra håret kan komme på huden og forværre symptomerne.

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der til akne?

Nogle har den opfattelse, at akne skal have lov at gå sin naturlige gang, men da akne ikke bare er fysisk, men også psykisk belastende, er det vigtigt at få det behandlet.

Fysisk kan akne resultere i ar resten af livet. Psykisk kan akne føre til tilstande med angst, mindre selvtillid, social isolering og fravær i skole, arbejde og fritidsinteresser. Selv depression og selvmordstanker har vist sig at være forbundet med svær akne.

Den vigtigste anbefaling er derfor at søge hjælp hos sin praktiserende læge, når symptomerne bliver for voldsomme at håndtere. Der findes flere forskellige behandlinger, som er meget effektive mod symptomerne, og som kan udskrives af lægen. Der findes både medicinske behandlingsmuligheder som skal indtages oralt og andre som skal smøres på huden lokalt. Cremer som virker mod akne er blandt andet Skinoren og Basiron.

Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil