Astma

Astma

Hvad er astma?

Astma er en kronisk betændelsestilstand, som er lokaliseret i de små luftveje i lungerne kaldet bronkierne. Navnet astma stammer fra græsk og betyder åndenød, hvilket er symptomatisk for lidelsen. Den karakteristiske åndenød kommer som følge af indsnævring af luftvejene, samt varierende hindring af luftstrømmen til og fra lungerne (1). Astma kan opstå i alle aldersgrupper, men ca. halvdelen af tilfældene opstår i barnealderen under 10 år, og endnu en tredjedel af tilfældene opstår inden 40-års alderen. I Danmark har ca. 300.000 personer fået diagnosen astma. Ca. halvdelen heraf antages at være ubehandlede eller underbehandlede, hvilket kan medføre komplikationer såsom lungebetændelse og generelt nedsat funktionsevne og livskvalitet (4).

 

Hvilke symptomer er der på astma?

Symptomerne på astma kan være:

  • Hoste; enten tør hoste eller med slim. Hosten kan opstå, mens man sover eller i forbindelse med latter, gråd eller anstrengelse.
  • Åndenød eller besværet vejrtrækning af forskellige sværhedsgrader. Ved svære symptomer kan man opleve hurtig og/eller besværet vejrtrækning i hvile og svært ved at snakke i hele sætninger.
  • Pibende eller hvæsende lyde under vejrtrækning.
  • Trykken for brystet; en følelse af, at der ligger en tung genstand på brystkassen.

Selvom man kun oplever ét af de ovenstående symptomer, kan der stadig være tale om astma. Der bør specielt reageres, hvis man oplever hoste, åndenød eller besværet vejrtrækning om natten. Det anbefales at gå til sin læge ved mistanke om astma.

 

Hvilke årsager er der til astma?

Sygdommen er ofte arvelig, og der er identificeret mere end 100 gener, som menes at spille en rolle for udvikling af sygdommen (2). Andre risikofaktorer indebærer eksponering for allergener, ophold i miljø med luftforurening, rygning, passiv rygning samt gentagne luftvejsinfektioner (3). Hvis man i barnealderen udsættes for specifikke allergener øges risikoen for at udvikle astma. Derudover menes det, at hvis man generelt befinder sig i et meget klinisk (rent, sterilt) miljø, har man større tilbøjelighed til at udvikle astma og allergi, da kroppens immunforsvar ikke bliver vant til at arbejde med fremmede organismer. Denne teori kaldes hygiejnehypotesen.

Betændelsestilstanden i lungernes bronkier opstår grundet en overdrevet indsats af immunforsvaret overfor specifikke antigener, såsom allergener eller giftige stoffer fra tobaksrøg.

Immunforsvaret hos personer, som ikke lider af astma, er med til at udrydde antigener og de skadelige virkninger, som disse måtte have. Hos en astmatisk patient vil immunforsvaret derimod være så langvarigt og kraftigt, at det gør mere skade end gavn. Det sygelige immunrespons er et resultat af en overdreven frigivelse og aktivering af forskellige cytokiner; cytokiner er signalproteiner for immunceller. Dette fører til direkte vævsskade, unormal sammentrækning af den glatte muskulatur i bronkierne samt sekretion af slim til luftvejene. Tilsammen resulterer det i forsnævring af luftvejene og hindring af luftens passage til og fra lungerne (3).

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der for astma?

Behandling af astma har til formål, at patienten kan leve et aktivt og normalt liv på trods af sin sygdom. Behandlingen består primært af inhalationsmedicin, der virker direkte på bronkierne i lungerne, og derved minimerer risikoen for bivirkninger.

Behandlingen tages dagligt og er hovedsageligt forebyggende, men ved akutte situationer tages inhalationsmedicinen i kombination med anfaldsmedicin. Den forebyggende inhalationsmedicin består af binyrebarkhormon, som dæmper immunforsvaret i bronkierne og mindsker betændelsestilstanden i lungerne.

Inhalationsmedicinen til brug ved astmaanfald er kraftigere og virker ved at udvide luftvejene, da den får de små ringformede muskler omkring luftrørene til at slappe af. Denne medicin er hurtigtvirkende, men virker også kun i en kort periode (4).

Lignende sygdomme

  • KOL

    KOL

    Hvad er KOL? Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en samlet betegnelse for en gruppe af kroniske lungesygdomme, som er karakteriseret af en v... Læs mere
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 18.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil