Hvad er atrieflimren?
Atrieflimren bliver også kaldt for forkammerflimren, og er en af de mest kendte hjerterytmeforstyrrelser. Hjertets elektriske impulser vil normalt udgå fra en samling af specialiserede muskelceller i hjertets højre forkammer (atrie), som kaldes sinusknuden, og herfra sendes de til resten af hjertemuskulaturen. Sinusknuden styrer således hjerterytmen og er ansvarlig for en regelmæssig ensartet kontraktion af hjerte. Ved atrieflimren vil disse elektriske impulser opstå forskellige steder i forkamrene og således ikke i sinusknuden, hvorfor hjertets kontraktion bliver hurtig og uregelmæssig. Den hyppige aktivering af hjertets forkamre bliver forhindret i at spredes til hjertets kamre pga. et såkaldt overledningssystem.
Denne uregelmæssige hjerterytme kan forekomme kortvarigt i eksempelvis minutter eller nogle timer, mens længerevarende anfald vil vare i flere dage til flere uger. I de fleste tilfælde vil den uregelmæssige hjerterytme stoppe spontant, men sker dette ikke, bliver artieflimren kronisk.
Hvilke symptomer er der på atrieflimren?
Symptomerne på atrieflimren er meget forskellige. Det er ikke alle med atrieflimren, der oplever symptomerne og sygdommen kan præsentere sig meget forskelligt fra en person til en anden. Symptomerne er blandt andet:
- Hurtigt uregelmæssig pul
- Svimmelhed
- Åndenød
- Mæthedsfornemmelse
- Brystsmerter
- Forringet kondition
- Uro eller ængstelig følelse
- Træthed
Hvilke årsager er der til atrieflimren?
Atrieflimren kan skyldes hurtig impulsaktivitet i muskelfibre i de lungevener som fører iltet blod fra lungekredsløbet ind i venstre forkammer, men årsagen til denne hurtige impulsaktivitet er endnu ukendt.
Derudover har er flere faktorer associeret med øget tendens til atrieflimren og disse er blandt andet:
- En høj alder
- Hjertesygdomme
- Forhøjet blodtryk
- Forhøjet stofskifte
- Mandligt køn
- Diabetes/sukkersyge
- Kronisk lungesygdom/KOL
- Nedsat nyrefunktion
- Stort alkoholforbrug
Hvis man i forvejen lider af atrieflimren, kan følgende faktorer lede til et nyt anfald:
- Stress
- Feber
- Alkohol
- Kaffe
- Psykisk stress
- Akut sygdom
Hvilke følgesygdomme er der til atrieflimren?
Tilstanden er som udgangspunkt ikke farlig. Atrieflimren kan dog medføre livstruende følgevirkninger, og derfor sygdommen diagnosticeres hurtigst muligt for at starte rette behandling og mindske risikoen for sådanne følgesygdomme. Atrieflimmer er associeret med:
Blodprop i hjernen:
Den uregelmæssige hjertekontraktion kan medfører at blodet i hjertet ikke sendes rundt i kroppen men i stedet ligger stille og derfor begynder at størkne. Dele af det størknede blod kan løsrive sig og blive ført ud til resten af kroppen, herunder hjernen. Når denne klump af størknet blod når de små kar i hjerne vil den medføre en blodprop i hjernen. Blodfortyndende medicin kan modvirke blodets evne til at størkne og derved reducere risikoen for blodprop.
Hjertesvigt:
I forbindelse med at hjertet slår hurtigt, kan det at slide sig selv op, så hjertets pumpefunktion nedsættes. Det anbefales derfor, at man får medicin mod et hjerte med hurtig aktion.
Hvilke behandlingsmuligheder er der mod atrieflimren?
For at behandle atrieflimren er det vigtigt både at hindre rytmeforstyrrelserne i forkamrene og at forhindre udvikling af følgesygdomme. Således gives der blodfortyndende medicin, f.eks. Maravan, der reducere risiko for blodpropdannelse. Rytmeforstyrrelserne kan behandles med præparater som mindsker overledningsevnen mellem forkammer og hovedkammer eller som forhindre at atrieflimren opstår og her kan de såkaldte Beta-blokkere nævnes, da de besidder begge egenskaber. Nogle patienter vil blive behandlet med elektrisk stød for at afbryde alle impulser for at hjerte kan starte på “en frisk” med en regelmæssig uforstyrret hjerterytme styret af sinusknuden.
