Hvad er bulimi?
Bulimi er et syndrom, som involverer et forstyrret forhold til mad og vægt. Bulimi er kendetegnet ved et overdrevet konstant fokus på mad, som leder til episoder med overspisning efterfulgt af et stort behov for regulering og kontrol af sin vægt. Ofte ledsages spiseforstyrrelsen af en forstyrret kropsopfattelse. Bulimi udvikles oftest i teenageårene og forekommer over 10 gange hyppigere hos kvinder end mænd. I Danmark lider ca. 2 % af kvinder i alderen 15 til 45 år af bulimi, hvilket vil sige at flere lider af bulimi end af anoreksi. Andelen af mænd med bulimi i Danmark er en del lavere end kvinder, da hyppigheden her kun er cirka 0,1 - 0,2 %. Den største andel af patienter er 22 år.
Hvilke symptomer er der på bulimi?
Bulimi er karakteriseret ved en adfærd, der involverer:
-
Vedvarende optagethed af spisning og uimodståelig trang til store mængder mad
-
Episoder med overspisning (mindst 2 gange på en uge gennem en 3 måneders periode)
-
Indtag af afføringsmidler, vanddrivende lægemidler, appetitregulerende præparater eller stofskifte-øgende midler
-
Fasteperioder og selvfremkaldt opkast, der leder til indre lettelse og ro
-
Overdrevent behov for kontrol af vægt
-
Forstyrret kropsbillede
-
Ønske om at være undervægtig
-
Skyldfølelse og skam efter overspisning
Ofte vil personen med bulimi forsøge at skjule denne vægt-kompenserende adfærd, således at familie og venner ikke kender til overforbruget af medicin og trangen til opkast eller faste efter måltider. Ofte er personen med bulimi dog normalvægtig.
Hvilke årsager er der til bulimi?
Bulimi er en sygdom, som skyldes et samspil af faktorer. Disse faktorer involverer både sociale relationer, familiedynamik, kultur og arv. Samfundets øgede fokus på det enkelte individ og dets præstationer, kravet om at opnå en slank og perfekt krop, og det ændrede skønhedsideal har stor betydning for det øgede antal af unge, som udvikler en spiseforstyrrelse. En teori bygger på, at personer med bulimi, som udsulter sig selv grundet et pres om et perfekt ydre, kan udløse en trang til mad, der er uimodståelig og derfor resulterer i overspisning.
Nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle bulimi, er blandt andet bestemte personlighedstræk som perfektionisme og impulsivitet. Derudover øges risikoen, hvis man har været udsat for følgende; seksuelle overgreb, familieforhold med store åbne konflikter, misbrug eller øget fokus på udseende, vægt, slankekure og kost. Risikoen for at udvikle bulimi er 4 gange så stor, hvis man har en slægtning, som har eller har haft anoreksi eller bulimi.
Hvilke behandlingsmuligheder er der for bulimi?
I Danmark er bulimi underdiagnosticeret. I gennemsnit går der 4-5 år førend man opsøger læge på grund af alvorlige bulimi-symptomer, og derved får tilbudt hjælp. Dette er blandt andet medvirkende til, at under 10 % af bulimikere skønnes at blive behandlet i sundhedsvæsnet for deres sygdom.
Behandling af bulimi beror blandt andet på psykoedukation. Det vil sige, at patienten og de pårørende informeres og undervises i sygdommen, dens konsekvenser, samt om kost og kroppens behov for energi og næring. Derudover er kognitiv adfærdsterapi en central del af behandlingen. Denne type terapi hjælper personen af med de sygelige tankemønstre, som fastholder personen i sin sygdom. Det hjælper ham/hende til at opnå et bedre selvværd, reducere det sygelige behov for kontrol og til at udvikle et sundere forhold til kroppen, kosten og vægten. Da sygdommen ofte er ledsaget af varierende grad af depression, kan nogle have gavn af antidepressiv medicin i kombination med den psykoterapeutiske behandling. Behandlingen kan tage meget lang tid, og det er vigtigt med støtte og opbakning fra nære relationer for at gennemføre behandlingen. Dertil kommer, at mange har gavn af samtalegrupper bestående af personer i samme situation.
