Colitis Ulcerosa

Colitis Ulcerosa

Hvad er colitis ulcerosa?

Colitis ulcerosa, som også kendes som blødende tyktarmsbetændelse, er en sygdom, der hvert år rammer omkring 500 danskere. Colitis ulcerosa er en tarmsygdom, der involverer tyktarmens slimhinde. Sygdommen viser sig ved, at slimhinden i tyktarmen danner sår med blødning til følge.

Colitis ulcerosa eren kronisk lidelse, da der endnu ikke findes en medicinsk behandling, der kan helbrede sygdommen. På trods af dette kan personer, som lider af sygdommen opleve lange perioder, hvor sygdommen falder til ro og symptomerne er minimale. Det er bl.a. et karakteristisk træk for sygdommen, at den forekommer i perioder med henholdsvis sygdomsfrie og aktive perioder. Det skal dog nævnes, at ethvert forløb er forskelligt, hvorfor disse perioder ikke kan forudsiges.

 

Hvilke symptomer er der på colitis ulcerosa?

De fire hovedsymptomer på colitis ulcerosa er:

  • Diarré
  • Blod i afføring
  • Stærk trang til afføring
  • Kraftige mavesmerter

Derudover kan tab af blod i afføring føre til blodmangel og sammen med betændelsestilstanden i kroppen vise mere uspecifikke symptomer som træthed og bleg hudfarve. Hvis symptomerne er vedblevet gennem længere tid bør mistaken falde på colitis ulcerosa.

 

Hvordan stilles diagnosen colitis ulcerosa?

Diagnosen stilles først og fremmest ved at udelukke, at en infektion kan være skyld i symptomerne. Dette gøres ved dyrkning og mikroskopering af afføringsprøver. Herefter kan der udføres en kikkertundersøgelse, som gør det muligt direkte at inspicere tarmslimhindens tilstand. Ved colitis ulcerosa vil slimhinden være hævet, skrøbelig og med blødende sårdannelse. Ud over inspektion kan der også tages en lille vævsprøve af slimhinden, som kan undersøges for at fastslå om der er tale om en kronisk betændelsestilstand. Ydermere anvendes blodprøver også i diagnosticeringen, da disse ofte vil vise tegn på blodmangel og betændelse.

 

Hvad er årsagen til colitis ulcerosa?

Der er i løbet af årene lagt mange ressourcer i at afdække, hvad der er årsagen til udvikling af sygdommen. Det er imidlertid ikke lykkedes at finde en konkret årsag, dog har forskere konstateret, at sygdommen oftere blusser op hos eksrygere sammenlignet med personer, som aldrig har røget. Selvom den grundlæggende årsag til sygdommen er ukendt ved man dog, at nogle af de stoffer, der dannes på baggrund af betændelsestilstanden virker selvforstærkende på betændelsen. Der er altså tale om en “ond cirkel” under de aktive perioder af sygdommen. Derudover menes sygdommen at være associeret med forskellige miljømæssige faktorer og flere forskellige gener, således at man kan være arveligt disponeret for sygdommen.

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der til colitis ulcerosa?

Colitis ulcerosa vil i de fleste tilfælde kunne behandles medicinsk, men det er dog ikke muligt at få bugt med sygdommen på denne vis. Der anvendes hovedsageligt to lægemidler i behandlingen af colitis ulcerosa. Det første kaldes Salazopyrin og anvendes både ved aktiv colitis ulcerosa såvel som vedligeholdelsesbehandling for at minimere tilbagevendende sygdom. Ved mere alvorlige tilfælde af sygdommen behandler man ofte med binyrebarkhormon. Denne behandlingsform skal dog bruges i så begrænset omfang som muligt på baggrund af de talrige bivirkninger, der følger med.

Omend det ikke er muligt at komme sygdommen til livs ved hjælp af lægemidler, er det muligt kirurgisk at helbrede sygdommen. Denne kirurgiske behandling består i at fjerne tyktarmen, hvorved betændelsen også fjernes. Personer, som får udført dette indgreb må leve resten af livet med stomipose. Grundet udviklingen af bedre stomiposer kan personer, som får fjernet tyktarmen, leve et liv med acceptable gener.

Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil