Demens

Demens

Hvad er demens?

Demens er en generel betegnelse, som dækker en svækkelse af mentale færdigheder i så alvorlig grad, at det påvirker evnen til at udføre dagligdagsopgaver. Et eksempel på svækkelse af de mentale færdigheder er hukommelsestab.

Demens er ikke en specifik sygdom, men et begreb, der bruges til at beskrive en lang række symptomer associeret med svækkelse af mentale færdigheder som f.eks. hukommelse. Den mest forekommende type af demens er Alzheimers, som er årsagen til 60-80 % af alle tilfælde af demens. Den næstmest forekommende type af demens er vaskulær demens, som hyppigt udvikles efter et slagtilfælde.

 

Hvilke symptomer er der på demens?

Symptomerne på demens er mange og kan variere meget fra person til person. For at blive betragtet som værende dement skal mindst to af de centrale mentale funktioner være påvirket:

  • Hukommelse
  • Kommunikation og sprog
  • Evne til at fokusere og være opmærksom
  • Ræsonnement og bedømmelse
  • Visuel opfattelse

Mange der lider af demens, har problemer med korttidshukommelsen, hvorfor opgaver som at betale regninger, forberede og tilberede måltider, huske aftaler og rejse uden for deres eget nabolag vanskeliggøres betydeligt.

Flere demenstyper er progressive, hvilket vil sige, at symptomerne kan komme snigende startende i det små og gradvist forværres, indtil de mentale færdigheder er alvorligt forringede.

 

Hvilke årsager er der til demens?

Demens udvikles når der sker en form for skade i hjernecellerne. Disse skader i hjernen påvirker hjernecellernes evne til at kommunikere med hinanden. Denne manglende eller forringede kommunikation mellem hjernecellerne påvirker personens hukommelse, opførsel og følelser.

Hjernen har mange regioner, som hver har deres “ansvarsområde” - eksempelvis hukommelse eller bevægelse af lemmerne. Når cellerne i et specifikt område af hjernen beskadiges, resulterer det i, at funktionen som dette område af hjernen varetager, ikke længere kan udføres normalt.

De forskellige demenstyper er derfor også forbundet med beskadigelse af hjernecellerne i specifikke områder af hjernen. Ved den hyppigst forekommende demenstype, Alzheimers, findes store mængder af specifikke proteiner på indersiden og ydersiden af hjernecellerne, som påvirker cellernes evne til at kommunikere og generelt fungere normalt. Hippocampus, som er det område af hjernen, som er ansvarlig for indlæring og hukommelse, er ofte påvirket ved personer, som lider af Alzheimers, hvorfor hukommelsestab er et af de tidligste symptomer på sygdommen.

 

Hvilke risikofaktorer og muligheder for forebyggelse af demens er der?

Nogle af risikofaktorerne for demens, såsom alder og genetisk disposition, kan man ikke ændre på. Vedvarende forskning forsøger dog til stadighed at klarlægge effekten af andre risikofaktorer på hjernens helbred, samt faktorer i forbindelse med forebyggelse af demens. Nogle af de mest populære forskningsområder er nedsættelse af risikofaktorer og forebyggelse af demens, som indebærer kardiovaskulære faktorer, fysisk aktivitet og kostvaner.

  • Kardiovaskulære risikofaktorer: Hjernen modtager ilt og blod fra et af kroppens mest næringsrige netværk af blodkar. Alt, som kan beskadige blodkarrene i kroppen, kan skade blodkarrene i hjernen, hvorved hjernecellerne ikke modtager næring og ilt. Ændringer i blodkarrene i hjernen er forbundet med vaskulær demens. Disse ændringer ses ofte sammen med andre patologiske forandringer, som forbindes med fx Alzheimers sygdom. Denne samling af patologiske forandringer interagerer muligvis, hvorved svækkelsen af de mentale færdigheder hurtigere indtræder og forværres. Ved at undgå de gængse risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme såsom rygning, forhøjet kolesterol og overvægt kan risikoen for at udvikle kardiovaskulære sygdomme, og dermed risikoen for at udvikle vaskulær demens, mindskes.
  • Fysisk aktivitet: Regelmæssig fysisk aktivitet kan muligvis mindske risikoen for udvikling af nogle demenstyper. Forskningsresultater indikerer, at fysisk aktivitet direkte gavner hjernecellerne ved at øge tilstrømningen af blod og ilt til hjernen.
  • Kostvaner: Det man spiser kan muligvis have den største betydning for hjernen via den effekt, som forskellige fødevarer har på hjertet. Nyere forskning indikerer, at “hjertesund”-kost, fx Middelhavskost har en beskyttende effekt på hjernen. Middelhavskosten indeholder bl.a. små mængder rødt kød og store mængder fuldkorn, frugt, grøntsager, fisk, skaldyr og sunde fedtstoffer fra kilder som olivenolie.  

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der for demens?

Der findes endnu ingen måde, hvorved demens kan helbredes, men der findes medikamenter, som kan mindske sygdommens forværring omend i en begrænset periode.

Nogle medikamenter kan have bivirkninger, som kan give anledning til mistanke om demenssygdom. I dette tilfælde vil din læge revurdere din medicinske behandling og undersøge andre medikamenter uden sådanne bivirkninger.

Der findes i dag demensmedicin, som er lægemidler der reducerer symptomerne på demens. Der findes fire registrerede lægemidler mod demens i Danmark. Tre af dem virker på samme måde symptomdæmpende på 50% af patienterne med let til moderat demens og disse hedder Donepezil, Rivastigmin og Galantimin. Det fjerde middel virker anderledes og bruges hovedsageligt når der er tale om Alzheimers af svær grad. Dette lægemiddel hedder Memantin. Hos de fleste vil symptomerne dog komme tilbage efter 1-3 års behandling. Nogle psykiske symptomer som depression, angst og vrangforestillinger kan kræve supplerende behandling med andre lægemidler.

Lignende sygdomme

  • Alzheimers

    Alzheimers

    Hvad er Alzheimers? Alzheimers er en form for demens. Demens er ikke en sygdom, men snarere en gruppe af symptomer, der involverer en svæk... Læs mere
  • Epilepsi

    Epilepsi

    Hvad er epilepsi? Hjernen fungerer normalt ved, at der sendes elektriske impulser gennem nerveceller til andre nerveceller eller ud til resten a... Læs mere
  • Parkinsons

    Parkinsons

    Hvad er Parkinsons? Parkinsons sygdom er en sygdom som oftest er forbundet med rystelser i hænderne og langsomme bevægelser. Sygdomm... Læs mere
  • ADHD

    ADHD

    Hvad er ADHD? ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk lidelse, der er karakteriseret ved hyppige forstyrrelser af personens opmærksomhed... Læs mere
  • Dystoni

    Dystoni

    Hvad er dystoni? Dystoni er en gruppe neurologiske sygdomme, der er kendetegnet ved ufrivillige bevægelser på grund af spontane musk... Læs mere
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 18.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil