Hvad er depression?
Depression er en sindslidelse, som kendetegnes ved nedsat lyst, energi og interesse i sin hverdag. World Health Organisation (WHO), har vurderet, at depression er den hyppigste årsag til funktionsnedsættelse i den vestlige verden.
Hvilke symptomer er der på depression?
Afhængigt af de symptomer, som den enkelte oplever, skelnes der mellem mild, moderat og svær depression. Diagnosen depression stilles, hvis man i minimum to uger har oplevet:
Mindst to af følgende:
- Følelse af nedtrykthed
- Markant nedsat lyst/interesser
- Reduceret energi, svær træthed
Samt mindst to af følgende:
- Nedsat selvtillid eller selvfølelse
- Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse
- Tanker om død eller selvmord
- Tænke- og koncentrationsbesvær
- Svær indre uro eller modsat med svær indre hæmning
- Søvnforstyrrelser
- Ændring i appetit og vægt
Hvis to af de førstlistede symptomer, samt to symptomer i næste opstilling er opfyldt, så har man mild depression. Det er ikke altid nødvendigt at behandle en mild depression. Eksempelvis kan en vinterdepression ofte være af mild grad.
Hvis mindst fire kriterier i sidste opstilling opfyldes, vurderes depressionen at være moderat. Ved moderat depression anbefales behandling.
En svær depression har alle tre symptomer fra første opstilling og fem af symptomerne fra sidste opstilling. Ved svær depression anbefales behandling.
Hvilke årsager er der til depression?
Der findes sjældent blot én forklaring på, hvorfor man udvikler en depression. Depression opstår oftest som følge af et sammenspil mellem flere faktorer, herunder både biologiske, genetiske, psykiske og miljømæssige. Biologiske faktorer kan være mangel på sollys og lavt stofskifte kan nævnes som en medvirkende faktor. Gener menes at spille en stor rolle for ens sårbarhed i forhold til stressende livsbegivenheder såsom fyring fra sit job, tab af nære relationer eller sygdom, hvorfor de som udvikler en depression, hyppigt har familiemedlemmer, som også har haft en depression. Dernæst kan miljømæssige faktorer påvirke risikoen for at udvikle depression, eksempelvis en utryg opvækst eller andre ubehagelige oplevelser. Herudover spiller faktorer som uddannelse, job, sociale situation og økonomiske forhold også en væsentlig rolle.
Hvilke behandlingsmuligheder er der for depression?
Behandling af depression har både til formål at behandle selve depressionen, men også at forebygge fremtidige tilfælde af depression. Der findes mange medicinske præparater, som med forskellig virkningsprofil kan behandle depression. Det er dog ikke alle præparater, som virker lige effektivt på den enkelte, og i nogle tilfælde, har præparatet eventuelt ingen mærkbar virkning. En depression kan derfor kræve forsøg med forskellige præparater før en effektiv og mærkbar bedring mærkes. Det er typisk kun moderate og svære depressioner der behandles medicinsk.
Af antidepressive præparater kan bl.a. nævnes lykkepiller.
Generelt er de nuværende behandlingsmuligheder mod depression ikke langtidsvirkende, hvilket betyder, at de svære depressive tilstande oftest ikke kan afhjælpes. Der er derfor behov for midler, som kan behandle depression bedre end de nuværende tilgængelige behandlingsmetoder.
Udover medicinske behandlingsmuligheder, er psykoterapi og samtale mulige effektive metoder til at behandle depression uanset grad. Her kan man forsøge at vende negative adfærdsmønstre og indlære nye tanker og tilgange til livet, som kan lindre symptomerne betydeligt.
Elektrochok bruges mod svær behandlingsresistent depression. Dette er en stødstrøm, som sendes gennem hjernen af en bedøvet patient og som menes at kunne behandle alvorlige livstruende grader af depression.
