Diskusprolaps

Diskusprolaps

Hvad er en diskusprolaps?

Smerter i ryggen er en af de mest almindelige smerter, man kan have, og denne smerte er oftest meget belastende og invaliderende. Det er sjældent farligt at have rygsmerter, da smerterne for det meste går over af sig selv. Dette er dog desværre ikke altid tilfældet.

Hos nogle bliver smerterne nemlig langvarige, og dette sker for hver femte person med rygsmerter. Disse vedvarende smerter kan evt. skyldes en såkaldt degenerativ sygdom, som kan føre til en diskusprolaps.

En diskusprolaps er en udposning af en af de båndskiver(disci) indhold, som findes mellem ryghvirvlerne i rygsøjlen.

 

Hvilke symptomer er der på diskusprolaps?

Symptomerne på diskusprolaps er oftest rygsmerter, men kan også ledsages af andre symptomer såsom feber, træthed og vægttab. Det er dog først ved følgende tilfælde, at du bør søge læge:

  • Hvis du har haft smerter i ryggen i flere uger med tiltagende forværring
  • Hvis smerterne stråler ned i dine ben; enten blot det ene eller dem begge.
  • Hvis du har føleforstyrrelser i benet eller benene.

Derudover er der en række alvorlige tilstande som kan opstå, hvor du straks bør søge læge. Disse er følgende:

  • Lammelse i det ene ben eller begge.
  • Føleforstyrrelser i skridtet.
  • Problemer med at kontrollere din vandladning eller afføring.

Hvis du kan nikke genkendende ud for et af ovenstående tilstande, bør du søge læge. Lægen vil da undersøge for diskusprolaps ved at foretage en MR-skanning. En MR-scanning giver et detaljeret billede af kroppen og viser billeder af knogler, brusk, ledbånd og bløddele. Den viser også nerver og blodkar.


Hvilke årsager er der til diskusprolaps?

Rygsøjlen er opbygget af ryghvirvler som holdes sammen af båndskiver, kaldet disci, og af ledbånd. En diskus er dannet af bindevæv, som har en centralt beliggende geléagtig kerne, og disse disci virker stødabsorberende og muliggør bevægelse af rygsøjlen. I den bagerste del af rygsøjlen findes en rygmarvskanal, som indeholder et tykt bundt af nerver som forbinder hjernen med resten af kroppen. Dette bundt kaldes rygmarven. En diskusprolaps opstår, når den geléagtige kerne bryder gennem bindevævet i båndskiven og danner en udposning bagud mod rygmarvskanalen. Denne udposning kan trykke på nervebundtet og dermed lede til forskellige symptomer.

Tilstanden opstår som regel i lænden, men kan også opstå i halshvirvlerne og i meget sjældne tilfælde i brysthvirvlerne.

Denne udposning kan opstå pga. aldersbetinget nedbrydning af bindevævet i båndskiven, hårdt fysisk arbejde eller et traume, såsom et fald eller trafikulykke.

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der for diskusprolaps?

Diskusprolapsen kan ofte behandles uden operation ved at aflaste ryggen. Der er også mulighed for at supplere med medicinsk behandling, og dette vil oftest være i form af smertestillende medicin. Derudover kan tilstanden også behandles ved forsigtig genoptræning, når symptomerne er aftagende. Ved tilfælde, som ikke kan behandles konservativt, er der mulighed for at operere skaden på båndskiven.

Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil