Dystoni

Dystoni

Hvad er dystoni?

Dystoni er en gruppe neurologiske sygdomme, der er kendetegnet ved ufrivillige bevægelser på grund af spontane muskelsammentrækninger. De dystone bevægelser er vridende og ukontrollerbare, og de ser ofte mærkværdige ud, da der sker en samtidig kontraktion af to muskler, der modvirker hinandens bevægelser. Det kunne f.eks. være biceps og triceps på overarmens for- og bagside, der henholdsvis bøjer og strækker armen. Normalt vil musklen, der bøjer armen, være afslappet, når man forsøger at strække armen og omvendt.

Ved dystoni arbejder begge muskler samtidigt, og det resulterer i unormale stillinger. Disse bevægelser er ofte gentagne, ufrivillige og vedvarende. De kan begynde pludseligt og de kan ske i en enkelt muskel, en gruppe af muskler eller hele kroppen samtidigt. De unormale og hyppige vridende bevægelserne kan være meget smertefulde, og betydningen af dystoni for personens dagligdag kan svinge fra knap mærkbar til alvorligt invaliderende. Dystoni kan således have stor betydning for personens private, følelsesmæssige og professionelle liv, og ikke mindst for personens følelse af frihed og uafhængighed.

 

Hvilke symptomer er der på dystoni?

Symptomerne på dystoni er de vridende ufrivillige bevægelser, som specielt involverer:

  • Grimassering

  • Sammenknibende øjne

  • Vridende tungebevægelser

  • Skrivekramper

  • Skæv holdning af hovedet (torticolli)

 

Hvis man lider af dystoni, oplever man sjældent alle ovenstående ufrivillige bevægelser. Eksempelvis oplever ca. 30 % med dystoni de skæve holdninger af hovedet (toticolli), mens 20 % oplever ufrivillige sammenknibninger af øjnene. Nogle personer er også mere påvirket af symptomerne end andre, fordi deres bevægelser begynder hyppigere, varer i længere tid og/eller er mere markante.

 

Hvilke årsager er der til dystoni?

Dystoni skyldes en forstyrrelse i et lille område i hjernen kaldet ‘basalganglierne’. Basalganglierne spiller en vigtig rolle for at kontrollere, strukturere og koordinere muskelbevægelser så udførelsen sker rigtigt. Basalganglierne er medvirkende til at vi f.eks. kan drikke et glas vand uden at spilde. Forstyrrelse i dette område vil derfor ofte medføre fejl i signalering mellem hjernen og musklerne, og således resultere i ubehagelige, unormale bevægelser.

Årsagen til forstyrrelserne i basalganglierne kan være familiært betinget, hvis man har arvet gener, der medfører dystoni. I disse tilfælde begynder symptomerne ofte i barndommen eller teenageårene, og de bliver gradvist værre med tiden. Her starter de typisk i én muskel, og udvikler sig til at påvirke større og større dele af kroppen. Dystoni kan også være en bivirkning til medicinske præparater som f.eks. de præparater, der benyttes til alvorlige sindslidelser, Parkinsons sygdom og kvalme. Dystoni kan også opstå sekundært til en række sygdomme, såsom cerebral parese eller Parkinsons sygdom. Oftest er årsagen dog ukendt.

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der til dystoni?

Dystoni er meget svær at behandle, og er derfor en specialistopgave. Der findes ikke nogen specifik medicinsk behandling, som kurerer dystoni, men symptomerne kan lindres.

Hvis dystoni er opstået på grund af medicinsk behandling af en anden sygdom, bør denne behandling stoppes, og man må bruge alternative præparater mod den pågældende sygdom. Hvis dystoni er opstået af andre årsager, kan man forsøge at behandle sygdommen med ‘botulinumtoksin’. Botulinumtoksin er også kendt som Botox ®, og det er et giftstof, der hæmmer nervernes signalering til musklerne. Således vil musklen blive delvist lammet ved indgift af botulinumtoksin, da den ikke modtager signaler fra nerverne om at trække sig sammen. Effekten af botulinumtoksin indtræder i løbet af en uge og aftager efter et par måneder. Denne type behandling er særlig velegnet, hvis sygdommen kun involverer nogle få muskler.  

Hvis personen lider af mere generaliseret dystoni, der involverer mange muskler i kroppen, kan man forsøge at behandle sygdommen med dyb hjernestimulation. Ved denne behandling indsætter man elektroder i basalganglierne i hjernen, og lader dem få forbindelse til et batteri på ydersiden af brystkassen. Dette batteri kan sende en højfrekvent strøm ind i hjernen, der stimulerer cellerne.  Dette ændrer hjerneaktiviteten i basalganglierne og mindsker de ukontrollerbare bevægelser. Derudover er det vigtigt med fysioterapi, for at undgå at de vridende bevægelser resulterer i stive led pga. muskelstramninger.

Lignende sygdomme

  • Alzheimers

    Alzheimers

    Hvad er Alzheimers? Alzheimers er en form for demens. Demens er ikke en sygdom, men snarere en gruppe af symptomer, der involverer en svæk... Læs mere
  • Demens

    Demens

    Hvad er demens? Demens er en generel betegnelse, som dækker en svækkelse af mentale færdigheder i så alvorlig grad, at d... Læs mere
  • Epilepsi

    Epilepsi

    Hvad er epilepsi? Hjernen fungerer normalt ved, at der sendes elektriske impulser gennem nerveceller til andre nerveceller eller ud til resten a... Læs mere
  • Parkinsons

    Parkinsons

    Hvad er Parkinsons? Parkinsons sygdom er en sygdom som oftest er forbundet med rystelser i hænderne og langsomme bevægelser. Sygdomm... Læs mere
  • ADHD

    ADHD

    Hvad er ADHD? ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk lidelse, der er karakteriseret ved hyppige forstyrrelser af personens opmærksomhed... Læs mere
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 18.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil