Hvad er epilepsi?
Hjernen fungerer normalt ved, at der sendes elektriske impulser gennem nerveceller til andre nerveceller eller ud til resten af kroppens muskler eller organer. Denne kommunikation mellem nervecellerne er nødvendig for at mennesket bl.a. kan tænke og bevæge sig.
Epilepsi forekommer, når der opstår en unormal impulsaktivitet i hjernen, som forstyrrer forbindelsen mellem hjernens forskellige områder. Dette medfører, at hjernens normale funktion nedsættes, og samtidig opstår der tegn på unormal funktion. Der findes forskellige typer epilepsi som giver sig til kende ved forskellige typer epileptiske anfald.
Epilepsi inddeles overordnet i om det er primært generaliserende anfald, dvs. involvering af hele hjernen fra anfaldets begyndelse, eller om det kun involvere dele af hjernen, kaldet partielle anfald. De partielle anfald kan afslutningsvis involvere hele hjernen og kaldes da sekundært generaliseret anfald.
Hvilke symptomer er der på epilepsi?
Ved et epileptisk anfald fungerer kontrollen af nervecellernes impulser ikke korrekt, men funktionen kommer igen efter anfaldet. Anfaldet varer som regel i kort tid; sekunder til minutter - men man kan først diagnosticeres med epilepsi efter flere tilbagevendende, ensartede anfald. Anfaldene kan vise sig med:
- Føleforstyrrelser
- Muskeltrækninger
- Slaphed
- Syns-/høreforstyrrelser
- Mavesmerter
- Kvalme
- Spytflåd og sved
- Angstanfald
- Fjernhed
Hvordan skal et vidne reagere under et anfald?
Ovennævnte symptomer kan være med eller uden bevidstløshed, men oftest forekommer symptomerne i en bevidstløs tilstand. Når en person får et epileptisk anfald, er det vigtigt, at følgende bliver gjort:
- Sørg for at personen ikke kommer til skade.
- Efter anfaldet skal personen lægges i aflåst sideleje.
- Der må ikke stoppes genstande i munden på personen med krampeanfald.
- Bliv ved personen, der har fået anfaldet, og sørg for at berolige vedkommende.
- Søg straks lægehjælp, hvis krampeanfaldet varer i mere end et par minutter.
Hvilke årsager er der til epilepsi?
Der findes flere forskellige årsager til epilepsi og i nogle tilfælde kan man ikke finde en årsag. Alle kan opleve et epileptiske anfald hvis blot de tilpas stærke påvirkninger. Ens genetiske arvemateriale kan spille en væsentlig faktor for hvor sårbar man er for at udvikle et epileptiske anfald. ofte er årsagen til epilepsi, at der er sket en forandring i hjernen, såsom medfødte misdannelser i hjernevævet, skader af hjernevævet forårsaget af blodpropper, hjernesvulster eller ydre skadepåvirkninger, infektioner i hjernen, samt forskellige sygdomme i hjernevævet som f.eks. Alzheimers.
Hvilke behandlingsmuligheder er der for epilepsi?
Epilepsi behandles med en type medicin kaldet for antiepileptika, og der findes omkring 20 slags mod epilepsi. Disse har forskellige virkningsprofiler og også forskellige bivirkningsprofiler. For at få bedre effekt kræver det nogle gange, at man bruger flere forskellige antiepileptika på samme tid.
Blandt de mest hyppigt anvendte medikamenter mod epilepsi er lamotrigin, som har en god effekt mod både generaliserede og partielle anfald. Dog har den nogle få bivirkninger, som eksempelvis let svimmelhed, hovedpine, træthed og søvnbesvær.
Dernæst kommer at en regelmæssig livsstil uden søvnmangel, lavt alkoholforbrug, regelmæssige måltider er vigtig til at forebygge anfald. dernæst bør man være opmærksom på at undgå situationer hvor et anfald er yderst farligt såsom flere forskellige sportsgrene.
Har du epilepsi, er det vigtigt, at du informerer dine nærmeste om din situation, da det er yderst nødvendigt for dine omgivelser at vide, hvordan de skal reagere, hvis der forekommer akutte anfald.
