Forkølelsessår

Forkølelsessår

Hvad er forkølelsessår?

Forkølelsessår er en hudinfektion som oftest rammer læberne. Tilstanden bliver også kaldt for herpes simplex infektion og betegner en infektion med en virus. Det særlige ved denne virus er, at den forbliver i kroppen og kan reaktiveres ved situationer, hvor kroppen ikke har et stærkt immunforsvar.

Den smitsomme sygdom har ramt omkring 70-90 % af hele befolkningen. Det vil sige at nærmest alle har haft en herpesinfektion på et eller andet tidspunkt på deres liv, dog med varierende grad af symptomer.

 

Hvilke symptomer er der på forkølelsessår?

  •      Blærer på læberne eller omkring munden
  •      Blærer kan blive til sår
  •      Feber
  •      Smerter i slimhinden
  •      Hovedpine
  •      Hævede lymfeknuder

 

Hvilke årsager er der til forkølelsessår?

Smitte med Herpes simplex virus (HSV) er årsagen til forkølelsessår. Man kan blive smittet ved direkte kontakt med andre mennesker inficeret med denne virus. Når man er blevet smittet vil virussen trænge ind i nervecellerne, der forsyner dette smittede hudområde og virussen kan reaktiveres ved situationer, hvor kroppens immunforsvar er svagere.

Faktorer som sollys, menstruation, stress eller sygdom (forkølelse fx) kan udløse en reaktivering.

 

Hvad kan man selv gøre?

Første gang man bliver smittet er ofte i barnealderen mellem 1 og 5 år. For at beskytte sig mod at blive smittet, skal kontakt med personer, der aktuelt har et udbrud med forkølelsessår undgås. Reaktiveringen forebygges ved at undgå direkte sol og ved at bruge solcreme.

Tilstanden kan kompliceres ved infektion med bakterier som stafylokokker eller streptokokker. Hvis dette sker, kan det resultere i børnesår.  En anden komplikation er en tilstand der hedder erythema multiforme, som er karakteriseret ved røde ringformede elementer og optræder ca. 2 uger efter udbruddet af forkølelsessåret – det er en slags allergisk reaktion på udbruddet. Her bør lægen kontaktes.

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der for forkølelsessår?

Det vigtigste behandlingstiltag er lindring af symptomerne og forebyggelse. Normalt forsvinder forkølelsessåret i løbet af en uges tid.

Man kan beskytte læberne for sollys ved at bruge solcreme.

Creme på selve såret i form af aciclovir hjælper kun hvis det startes første dag i udbruddet. Behandling med aciclovir tabletten er normalt ikke nødvendigt, og anvendes kun hos personer der har et meget svækket immunforsvar. Man kan forhindre infektioner ved at anvende desinficerende salver og cremer.

Skulle et barn være ramt af forkølelsessår, må det først komme i institution igen, når det er feberfri og føler sig tilpas.

Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil