Forstørret prostata

Forstørret prostata

Hvad er godartet forstørrelse af prostata?

Godartet forstørrelse af prostata er en tilstand hvor mandens prostata, også kaldet blærehalskirtel, er vokset i størrelse. Denne tilstand kaldes også benign prostatahyperplasi (BPH).

Prostata er en kirtel, som hos manden er placeret omkring urinrøret, hvorigennem urinen løber fra urinblæren og videre ud gennem penis. Blærehalskirtlen danner en vigtig væske som forsyner sædcellerne med næring. Det er naturligt at mandens prostata begynder at vokse under puberteten - den første vækstfase - hvor kirtlen vokser til dobbelt størrelse. Ved 25-års alder overgår kirtlen til den anden vækstfase som er betydelig langsommere, men konstant. Ved 40-års alder er det især i den del af kirtlen som omkranser urinrøret, der vokser. Derfor kan nogle mænd opleve problemer med vandladning når de bliver ældre.  50% af alle danske mænd over 60 år har en godartet forstørrelse af deres prostata.

 

Hvilke symptomer er der på godartet forstørrelse af prostata?

Mange mænd oplever ingen symptomer. Men hvis der er symptomer til stede, involverer det ofte:

  • Svag urinstråle
  • Besvær med at lade vandet
  • Efterdryp af urin, ofte i forbindelse med ufuldstændig blæretømning
  • Svie og smerte ved vandladning
  • Følelse af ufuldstændig tømning
  • Pludselig og stærk trang til at lade vandet
  • Hyppigere trang til at lade vandet
  • Evt. blod i urinen

 

Hvilke årsager er der til godartet forstørrelse af prostata?

Blærehalskirtlen bliver større pga. et øget antal af celler, men den bagvedliggende årsag er endnu ukendt. Flere faktorer mistænkes for at stimulere denne øgede celledeling, såsom mandlige kønshormoner og væksthormon. Hvor meget blærehalskirtlen vokser er individuelt, og derfor er det også meget forskelligt om det medfører symptomer eller ej.

Blærehalskirtlen er normalt på størrelse med en valnød. Når kitlen begynder at vokse og presse på urinrøret, vil der opstå en forsnævring af urinrøret. For at kompensere for forsnævringen bliver blæremusklen nødt til at presse hårdere for at tømme blæren, på trods af obstruktionen. Det øgede trykket i urinblæren kan medføre at urinblæren bliver mere stimuleret, så man oftere føler trang til at lade vandet. Senere kan blæremusklen, pga. det langvarige og øgede pressearbejdet, vokse og afklemme urinrøret helt. Dette kan medføre problemer med at tømme urinblæren, infektioner i urinvejene eller skade af nyre eller urinveje.

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der til godartet forstørrelse af prostata?

Der findes primært to typer medicin som bruges til at behandle tilstanden; alfa-blokkere og 5-alfa-reduktase-hæmmer. Alfablokkere virker muskelafslappende på blærehalskirtlen således trykket på urinrøret mindskes. 5-alfa-reduktase-hæmmer mindsker størrelsen af prostata langsomt. Derudover findes der PDE-5-hæmmer, som er den nyeste form for medicinsk behandling mod forstørret prostata. PDE-5-hæmmer bruges normalt mod erektionsbesvær, men har vist sig være effektivt mod symptomer på prostata hyperplasi.
I visse tilfælde er kirurgi nødvendigt.

Lignende sygdomme

Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 18.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil