Hvad er galdesten?
Galdesten er hårde aflejringer, som findes i galdeblæren eller i gangen fra galdeblæren til tolvfingertarmen. Galdeblæren er et lille organ, som er placeret under leveren, hvori fordøjelsesvæske opbevares, denne væske kaldes også for galdevæske. Væsken produceres i leveren og afgives fra galdeblæren til tarmen efter et måltid, hvor den bidrager til fordøjelse af især fedtstoffer og neutralisering af mavesyre. Komponenter i galdevæsken kan danne små galdesten, som kan vokse i størrelse og resultere i tillukning af galdeblærens afløb til tarmen.
Hvilke symptomer er der på galdesten?
Mange har galdesten uden at vide det. Op mod 10 % af danskerne har galdesten og hos ældre ses tilstanden hos helt op mod 33 %. Omkring 80 % af de, som har galdesten, er ikke klar over det, da de ikke oplever nogle gener.
Symptomerne kommer ofte anfaldsvis og involverer:
- Smerte i den øvre højre kvadrant af maven svarende til under højre ribbenskurvatur
- Smerterne stråler eventuelt til ryggen eller den højre skulder og skulderblad
- Feber
- Gulsot; dvs. hudtone og øjne får et gulligt skær
- Kvalme og opkast
- Grålig afføring og mørkfarvning af urinen
Symptomernes intensitet kan variere meget, hvis galdestenen findes i galdegangene idet de her skiftevis kan forhindre og tillade afløb af galdevæske.
Hvad er årsagerne til galdesten?
Galdesten kan bestå af salte, kolesterol og bilirubin, hvor de i 80 % af tilfældene består af kolesterol. Bilirubin er et restprodukt fra nedbrudte røde blodceller. Alle tre komponenter findes normalt i galdeblæren sammen med andre stoffer, men hvis balancen mellem komponenterne i galdevæsken afviger fra det normale, og de nævnte komponenter findes i store koncentrationer, kan det resultere i, at de klumper sammen. Galdevæsken kan ikke opløse eller nedbryde store koncentrationer af kolesterol, hvorfor der ved høj kolesterolkoncentration dannes små kolesterolkrystaller, som kan vokse sig større og større. Galdesten varierer meget i størrelse, helt fra små sandkorn til store hønseæg. De store galdesten behøver dog ikke give større komplikationer end de små, da symptomerne reelt afhænger af om stenene sætter sig fast i – og blokerer – de dybe galdegange eller ej.
Flere faktorer er forbundet med en øget risiko for at danne galdesten og de fleste er relateret til kosten. Det er især overvægtige, som dagligt indtager store mængder af kolesterol og mættede fedtsyrer gennem kosten, som lider af galdesten. Derudover kan et meget hurtigt vægttab, kost rig på fibre og diabetes øge risikoen. Man kan ikke fuldt ud beskytte sig mod galdesten, men man kan tilrettelægge sin livsstil således at risikoen for at udvikle galdesten reduceres. Denne livsstil indebærer en sund og afbalanceret kost med rigelig væskeindtag uden at springe måltider over.
Hvilke behandlingsmuligheder er der for galdesten?
Lægen kan afgøre om der er tale om galdesten ved at vurdere personens hud- og øjenfarve for gulsot, lave diagnostiske tests som CT-, MR- eller ultralydsscanning eller ved tage en blodprøve.
Ved stærke smerter forårsaget af galdesten i galdeblæren, kan galdeblæren fjernes operativt ved en kikkertoperation gennem små huller i maveskindet, hvorigennem hele galdeblæren fjernes. Man kan godt leve uden galdeblæren, men det vil ind imellem give symptomer som eksempelvis diarré.
Galdesten i galdegangen kan fjernes med et kikkertinstrument, der føres gennem spiserøret og mavesækken til tarmen og galdegangen, hvor en lille gribeklo på instrumentet fanger galdestenene. Resterende sten kan lægen forsøge at fjerne ved højfrekvente lydbølger.
Derudover findes der medikamenter, som kan medvirke til at opløse galdesten bestående af kolesterol, men disse kan tage år om at opløse galdesten.
