Hæmorider

Hæmorider

Hvad er hæmorider?

Hæmorider er udposninger på blodårer omkring endetarmsåbningen ved anus eller den nedre ende af endetarmen. Hæmorider er meget almindelige og ca. 1/3 af befolkningen har hæmorider.

 

Hvilke symptomer er der på hæmorider?

Symptomer på hæmorider variere. Det kan involvere:

  • Hævelse omkring anus
  • Ekstrem kløe, smerte og irritation omkring anus
  • Smertefuld afføring
  • Blødning i forbindelse med afføring.

Hæmoriderne forsvinder ofte af sig selv med tiden, men tilstanden er kronisk, idet de vender tilbage i forbindelse med øget pres på anus.

  

Hvilke årsager er der til hæmorider?

Årsagen er endnu ikke klarlagt, men sundhedseksperter mistænker stræk under afføring, komplikationer fra kronisk forstoppelse, at sidde længe på toilettet og arvelige faktorer som årsagsforklaringer. Derudover kan graviditet være underliggende årsag, da forstørret livmoder kan presse på tyktarmen og medføre udposninger af blodårerne.  

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der for hæmorider?

Behandlingen varierer alt efter sværhedsgraden af hæmoriden og kan foregå både i eget hjem og hos lægen. Mild smertelindring består i varme bade eller varmepude, mens svær smerte kan lindres med smertelindrende cremer, salver eller stikpiller.

Derudover findes der en behandling i form af en salve påført anus og 2 cm. op i tarmen, som kan få blodkarrene til at trække sig sammen, samt lindre kløe og ubehag. Salven påføres anus 2-3 gange dagligt i 1-2 uger.

En kost med højt fiberindhold og væskeindtag kan minimere den fremtidige risiko for hæmorider, da det bidrager til løsere afføring, som lettere passerer endetarmen. Der findes mange fibre i gulerødder, fuldkorn, havregryn, brune ris og pærer.

En større hæmoride i form af en udvidet blodfyldt bule ved anus kan fjernes kirurgisk. Man kan f.eks. påføre en gummielastik omkring hæmoridens hals, så blodforsyningen stoppes og hæmoriden falder af. Nogle kan fjernes ved operation, men da det medfører stort ubehag og ikke reducerer fremtidig hæmorider, undgås operationer som oftest.

Frugt indeholder mange vitaminer og mineraler, heriblandt rutin, som er et bioflavonoid fundet i bl.a. boghvede, citroner, appelsiner, vindruer, blommer. Rutin bruges mod hæmorider, da de styrker og forbedrer de kemikalier i kroppen, der gør mindre blodkar utætte. Rutin virker ikke kun gavnligt for hæmorider. Det har også vist sig at være effektiv mod dårligt blodomløb, højt blodtryk, åreknuder og skrøbelige blodkar. Rutin kan fås gennem føden, men indholdet er så lavt at for at få en effekt skal det tages som dagligt tilskud via tabletter købt på apoteket, og tages det med vitamin C bliver effekten endnu større (2).

Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil