Hjertekramper (Angina)

Hjertekramper (Angina)

Hvad er hjertekrampe?

Hjertekrampe, også kaldet for angina pectoris, er en tilstand der opstår, når hjertet ikke får tilført nok ilt. Arterierne i hjertet (kranspulsårer) forsyner hjertet med blod, som indeholder ilt og næringsstoffer. Disse kramper opstår i de fleste tilfælde enten ved åreforkalkning i hjertets arterier eller som følge af andre hjertesygdomme eksempelvis hjerteklapsygdomme. Ved åreforkalkning forsnævres kranspulsårene, hvilket gør det sværere for blodet at passere igennem karrene. Det er her smerten opstår, idet ilt til hjertet nedsættes. Desuden kan hjertekramper opstå ved forhøjet stofskifte.

 

Hvilke symptomer er der på hjertekrampe?

Symptomerne på hjertekrampe er blandt andet:

  • Trykkende smerte brag brystbenet der kan stråle til andre steder på kroppen
  • Åndenød
  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Svimmelhed
  • Utilpashed

 

Hvilke årsager er der til hjertekrampe?

Det kan variere fra tid til anden og fra person til person, hvornår kramperne forekommer, da det både kan være ved den mindste anstrengelse eller i hvile, men oftest opstår smerterne, hvis man anstrenger sig for meget. Derudover viser smerterne sig, når hjertet har stort behov for ilt, som ved eksempelvis fysisk arbejde eller for den sags skyld psykisk belastning. Hjertekrampe kan også forekomme ved kulde, høj varme eller hvis man indtager for meget mad. Dog vil de ofte forsvinde, når man hviler sig. Selve sygdommen kan opstå af følgende årsager:

  • Rygning: Dette ses tit i forbindelse med sygdommen, og derfor er det klart, at risikoen for udviklingen af sygdommen sænkes ved rygestop
  • Fedme
  • For højt kolesterol i blodet
  • Sukkersyge
  • Mangel på motion
  • Stress
  • Forbrug af p-piller

Desuden har man en større risiko for at blive ramt af hjertekramper, hvis man er en mand. Det viser sig nemlig, at mænd udvikler følgesygdomme til åreforkalkning ca. 10 år tidligere end kvinder.

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der for hjertekrampe?

Ved hjertekramper kan man blive behandlet med medicin, men i første omgang vil lægen anbefale en sundere livsstil. Det er vigtigt, at man har sunde kostvaner og forsøger at spise grønt og dyrke regelmæssig motion. Hvis éns kolesteroltal er for højt,  vil man muligvis få kolesterolsænkende medicin som f.eks. statiner. Derudover er rygestop vigtig, hvis man ryger. Ved anfald, altså hjertekramper, i hvile, er det altid vigtigt at man har sine nitroglycerin-tabletter på sig, da disse nedsætter kramperne. Hvis hjertekramperne er meget alvorlige, er det i nogle tilfælde nødvendigt at blive opereret med en ballonudvidelse af den eller de forsnævrede arterie(r).

Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil