Hoved- og halskræft

Hoved- og halskræft

Hvad er hoved- og halskræft?

Hoved- og halskræft rammer ca. 1.100 personer i Danmark hvert år. De fleste der får diagnosen er omkring 60 år og af mandligt køn. Hoved- og halskræft omfatter alle former for cancer i øre-næse-hals-regionen, inklusiv mund, hals, svælg, næse, bihuler, spytkirtler og ører.  Begrebet omfatter ikke kræft i øjne, hud eller hjerne. Hyppige symptomer på hoved- og halskræft kan f.eks. være en knude på halsen, hæshed, synkebesvær med strålende smerter mod øret, eller et sår i munden, der ikke vil hele.

 

Hvilke symptomer er der ved hoved- og halskræft?

Tidlige tegn på hoved- og halskræft kan være diffuse, influenzalignende symptomer. Influenza-virus-infektioner forsvinder af sig selv efter et par uger, men dette sker ikke ved cancer i hoved- og halsregionen. Derfor bør du kontakte din læge, hvis du oplever symptomer i over 3 uger.

Hals
En øm og forskydelig knude på halsen kan være en hævet lymfeknude, hvilket ses ved en almindelig infektion. Hvis knuden ikke er øm eller forskydelig og vokser hurtigt, kan det være tegn på hoved- og halskræft.

Svælg
Ubehag/smerter i den ene side af halsen ved synkning kan være et tegn på kræft i svælget. Hyppigt stråler smerten op mod øret ved hoved- og halskræft.

Mundhule
Irriteret slimhinde med sår der ikke heler, kan være symptom på cancer. Ofte starter det med små røde eller hvide pletter i munden eller på læberne. Pletterne udvikles til små, smertefulde sår, der kan være forstadier til kræft. Hvis du har sår i munden, der gør meget ondt og ikke vil hele, bør du kontakte din læge.
Kræft i mundhulen kan også give tyggebesvær, og problemer med at bevæge tungen.  

Spytkirtler
Kræft i spytkirtlerne ses relativt sjældent. Tegn på spytkirtelkræft kan være en knude på den ene kind, som gør ondt og kan give halvsidig lammelse i ansigtet.  

Næse og bihuler
Tilstoppet næse og bihuler, som ikke forsvinder af sig selv efter et par uger, samt blodigt snot, kan være tegn på kræft i næsen eller bihulerne.
 

Hvis du oplever nogen af de ovenstående symptomer i over 3 uger, bør du tage kontakt til din læge med henblik på at blive undersøgt.

 

Hvilke årsager er der til hoved- og halskræft?

Årsagerne til udviklingen af hoved- og halskræft kendes ikke i detaljer endnu, men både arvelige og miljømæssige faktorer spiller ind. Der findes en association mellem faktorer som rygning, snus, alkohol og udvikling af hoved- og halskræft. Rygning og alkohol er skadeligt hver for sig, men kombinationen af rygning og alkohol øger risikoen for hoved- og halskræft markant. Snus kan give kræft i mund og læber.

Virusinfektioner med HPV-virus og Epstein-Barr-virus øger risikoen for henholdsvis kræft i tungen/mandlerne(tonsillerne) og næsen/svælget. Derudover kan langvarige betændelsestilstande i hoved- og halsregionen medføre en øget risiko for udvikling af kræft i samme region.

Støv fra arbejde i træindustri, indånding af trælim, og dårlig ventilation øger desuden risikoen for kræft i næsen.  

 

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles hos en øre-næse-halslæge, som er specialiseret inden for sygdomme i hoved- og halsregionen. Lægen vil undersøge hals, svælg, mund, læber, næse og ører for sår og/eller hårde knuder. Kræftknuder sidder ofte hårdt fast til underliggende strukturer, vokser hurtigt, men gør ikke ondt ved berøring.  

Næse, mund, svælg og hals kan undersøges ved hjælp af et endoskop (rør med lampe og kamera). En endoskopisk undersøgelse er en kikkertundersøgelse, hvor endoskopet føres ind gennem næse eller mund. Hvis lægen finder en knude, kan der også tages en vævsprøve (biopsi) af knuden.

Knuder på halsen kan undersøges via en finnålsbiopsi, hvor en tynd nål bruges til at tage vævsprøver fra knuden. Vævsprøverne analyseres i et laboratorium.

MR- og/eller PET-CT-scanninger kan bruges til at visualisere eventuelle kræftknuder i hoved- og halsregionen. Scanningerne kan også bruges til at beskrive størrelse, aktivitet og eventuel spredning af kræftknuden.  

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der ved hoved- og halskræft?

Hoved- og halskræft behandles oftest med stråling og kirurgi. Mange kræftformer kræver også supplerende kemoterapi. Behandlingen afhænger af kræftform, størrelse, spredning og hvilke strukturer, der er involverede. Derudover tages der forbehold for alder, tidligere sygdomme og almentilstand.

Tumorer i tunge, halsmandler og svælg behandles oftest først med stråling, og derefter med kemoterapi. Kræft som påvirker tygge-, synke-, spise- og talefunktionen kræver ofte kirurgisk intervention, efterfulgt af stråling og kemoterapi.   

Stråling kan medføre bivirkninger i form af kvalme, nedsat ernæringstilstand, inflammation i mundslimhinden, reduceret spytproduktion og mundtørhed, ændret lugte- og smagssans, samt vanskeligheder med at spise på grund af smerter og synkebesvær. De fleste af ovenstående bivirkninger kan forebygges og behandles ved hjælp af medicin, og kostråd fra en diætist.   

Lignende sygdomme

  • Brystkræft

    Brystkræft

    Hvad er brystkræft? Brystkræft er, som navnet afslører, en form for kræft placeret i brystet. Både mænd og ... Læs mere
  • Livmoderhalskræft

    Livmoderhalskræft

    Hvad er livmoderhalskræft? Livmoderhalsen er det stykke af livmoderen, som vender ned mod skeden. Livmoderhalskræft er således... Læs mere
  • Strubekræft

    Strubekræft

    Hvad er strubekræft? Strubekræft er en kræfttype, som opstår fra celler i struben, der deler sig ukontrolleret og danner... Læs mere
  • Leverkræft

    Leverkræft

    Hvad er leverkræft? Leverkræft er karakteriseret ved ukontrolleret vækst af abnorme celler, som er placeret i leveren. I celle... Læs mere
  • Lungekræft

    Lungekræft

    Hvad er lungekræft? Lungekræft er karakteriseret ved ukontrolleret vækst af abnorme celler, som er placeret i lungevævet... Læs mere
  • Mundhulekræft

    Mundhulekræft

    Hvad er mundhulekræft? Mundhulekræft er en ondartet (malign) knude (tumor) i mundhuleslimhinden, som rent mikroskopisk består ... Læs mere
  • Hudkræft

    Hudkræft

    Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest prævalente form for kræft, dvs. den kræfttype som flest lider af uanset k&o... Læs mere
  • Småcellet lungekræft

    Småcellet lungekræft

    Hvad er småcellet lungekræft? Helt generelt så er kræft en sygdom, som involverer unormale celler, der deler sig ukontro... Læs mere
  • Mavekræft

    Mavekræft

    Hvad er mavesækskræft? Mavesækskræft er karakteriseret ved ukontrolleret vækst af abnorme celler i mavesække... Læs mere
  • Højt stofskifte

    Højt stofskifte

    Hvad er for højt stofskifte? For højt stofskifte er en sygdom, hvor kroppens stofskifte er øget, fordi skjoldbruskkirtlen p... Læs mere
  • Lavt stofskifte

    Lavt stofskifte

    Hvad er for lavt stofskifte? Lavt stofskifte er en sygdom, hvor kroppens stofskifte er nedsat, fordi den producerer for lidt stofskiftehormon. D... Læs mere
  • Hjernesvulst

    Hjernesvulst

    Hvad er en hjernesvulst? En hjernesvulst er, som navnet angiver, en svulst, placeret i hjernen. En svulst er en klump af celler, som er opst&ari... Læs mere
  • Knoglemarvskræft

    Knoglemarvskræft

    Hvad er knoglemarvskræft? Myelomatose, måske bedre kendt som kræft i knoglemarven, er en alvorlig form for kræft. Det er... Læs mere
  • Prostatakræft

    Prostatakræft

    Hvad er prostatakræft? Prostatakræft er en kræftsygdom, der kan opstå i mandens blærehalskirtel, også kendt ... Læs mere
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 18.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil