Hudkræft

Hudkræft

Hvad er hudkræft?

Hudkræft er den mest prævalente form for kræft, dvs. den kræfttype som flest lider af uanset køn, og antallet fortsætter med at stige. Hudkræft er karakteriseret ved ukontrolleret vækst af hudens celler, som resulterer i en tumor (knude/svulst), der enten kan være god- eller ondartet. Kun de ondartede betegnes som kræftknuder. Der findes 3 typer hudkræft; pladecellekræft, basalcellekræft og malignt melanom (modermærkekræft), hvoraf ca 95 % af alle tilfælde udgøres af pladecelle- eller basalcellekræft, og de sidste 5 % af malignt melanom. Malign betyder ondartet.

De to førstnævnte typer af hudkræft anses være lettere at kurere, sammenlignet med modermærkekræft, hvis de opdages i tide. Modermærkekræft er en særdeles farlig kræfttype, da den let spredes til andre steder i kroppen via blod- eller lymfekar, og danner metastaser. En metastase er en kræftknude som findes et andet sted i kroppen end hvor den oprindeligt stammer fra. Modermærkekræft er skyld i 75 % af alle dødsfald forårsaget af hudkræft.

  

Hvilke symptomer er der på hudkræft?

Da hudkræft bestemt ikke er noget, der skal negligeres, er det vigtigt at kende til de tegn, som findes for de forskellige typer af hudkræft.

  • Basalcellekræft kan vise sig som en lille, rød og skællende knude. Knuden kan evt. udvikle sig til et sår, som ikke vil hele. Denne type af hudkræft er ofte placeret på huden i ansigt, ører, nakke eller øverst på brystet. Basalcellekræft forveksles ofte med eksem eller psoriasis, da den kan vise sig ved røde/ brune pletter på huden. Denne type af kræft vil sjældent sprede sig.
  • Pladecellekræft kan fremstå som en fast, rød eller hvid knude, eller som en grov, skællende flad læsion, der kan bløde og blive skælagtig på overfladen. Både basalcelle- og pladecellekræft forekommer hovedsageligt på områder af huden, som ofte udsættes for sollys, men kan forekomme overalt på kroppen. Denne type af hudkræft kan sprede sig til lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
  • Modermærkekræft viser sig normalt som en pigmenteret plet eller knude, men kan også være rød eller hvid. Den kan lignes ved et normal modermærke, men som regel har den ofte et mere uregelmæssigt udseende. Her er det vigtigt at kende til de 5 kendetegn for et modermærke med kræft; ABCDE, som står for Asymmetry, Border, Color, Diameter og Evolving. På dansk: Asymmetri, flosset eller sløret afgrænsning, flerfarvet, voksende diameter og modermærker under udvikling, dvs. at de skrifter størrelse, form eller farve.

  

Hvilke årsager er der til hudkræft?

Ultraviolet (UV) stråling fra solen er den hyppigste årsag til hudkræft. Ligeledes øger UV-lys fra solarier risikoen for at udvikle hudkræft. Eksponering for direkte sollys under vinterhalvåret er lige så skadeligt for huden, som eksponering i sommermånederne. Dette skyldes, at solens UV-A stråler er til stede i dagslys - uanset årstid. Det er mængden af eksponering for solstråler, som øger risikoen for at udvikle basalcelle- og pladecellekræft. Derudover kan episoder med alvorlige solforbrændinger, sædvanligvis før 18-års alderen, øge risikoen for at udvikle modermærkekræft. Derfor opstår hudkræft ofte på de steder, som ikke er dækket af tøj - og ofte er udsat for solens stærke UV-stråler.

Andre mindre almindelige årsager til hudkræft er blandt andet gentagne røntgenstråler, og erhvervsmæssig eksponering for visse kemikalier.

Selvom alle mennesker kan udvikle hudkræft, er risikoen størst hos dem, der let bliver forbrændt; lys eller fregnet hud, lyse øjne samt blond eller rødt hår. Mennesker med mørkere hudtone er også modtagelige for alle former for hudkræft, selvom deres risiko for at udvikle hudkræft er væsentligt lavere. Derudover er risikoen også forøget, hvis nogen i din familie har hudkræft, hvis du arbejder meget udendørs, eller bor i et solrigt klima.

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Der er ingen måde, hvorpå man kan ændre på de skader, som solens stråler allerede har påført én, selvom huden i et vis omfang kan reparere sig selv. Men det er aldrig for sent at begynde at bruge cremer med solbeskyttelse, da det i det mindste reducerer yderligere skade. Din hud ændres med alderen - eksempelvis sveder du mindre og huden kan tage længere tid om at hele. Men du kan forsinke disse ændringer ved, at holde dig ude af solen.

For at undgå hudkræft anbefales det at påføre solcreme med en solbeskyttelsesfaktor på 30, eller derover (for beskyttelse af UV-B), og zinkoxid (for UV-A-beskyttelse). Cremen bør smøres på huden ca. 20 minutter før du bevæger dig ud i solen, og herefter hver 2. time, dog oftere hvis du sveder eller svømmer meget. Derudover anbefales det at vælge tøj, kosmetiske produkter og kontaktlinser, der tilbyder UV-beskyttelse. Det er også altid en god ide at bruge solbriller, der har total UV-beskyttelse, samt bære en bredskygget hat til at skygge dit ansigt og din hals. Derudover anbefales det blive i skyggen i de timer, hvor solens stråler er mest skadelige, hvilket er mellem kl.12 - 15. Det er samtidig vigtigt, at undersøge huden regelmæssigt for eventuelle forandringer af gamle- eller nye modermærker. Husk ABCDE.

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der for hudkræft?

Afhængigt af placering på kroppen, og type af hudkræft, vil kræftknuden behandles forskelligt. Mindre knuder af godartet type kan ofte elimineres ved simple kirurgiske indgreb. Men hvis kræftknuden stor, eller af malign type med spredning, bruges oftest en kombination af strålebehandling og kirurgi. Nogle gange er det nødvendigt at fjerne nærliggende lymfeknuder, hvis der er mistanke om at kræften har nået at sprede sig dertil.

Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil