Hvad er impotens?
Impotens kaldes også for erektil dysfunktion eller rejsningsbesvær. Tilstanden indebærer manglende evne til at få rejsning, og bevare rejsningen tilstrækkeligt længe for at opnå gensidig tilfredsstillelse hos begge parter under samleje. Impotens kan medføre dårlig selvfølelse, stress og følelse af utilstrækkelighed, hvilket blot kan forværre tilstanden.
Alle mænd kan opleve perioder af impotens, og der er sjældent grund til bekymring hvis det blot sker en gang imellem. Hyppigheden stiger med alderen; 5% af alle 40-årige mænd, og 20-25% af alle mænd over 65 år, lider af rejsningsproblemer. Impotens er således et meget almindeligt problem, der kan forårsage store vanskeligheder i et ellers velfungerende parforhold. Den bagvedliggende årsag er oftest ufarlig og reversibel, men kan i sjældne tilfælde være alvorlig. Det anbefales derfor at søge læge, hvis man ofte, eller hver gang, oplever problemer med erektion under samleje. Heldigvis findes der i dag mange gode behandlingsmuligheder mod erektil dysfunktion.
Hvilke symptomer er der på impotens?
- Problemer med at opnå erektion; penis bliver ikke stiv, eller ikke stiv nok
- Problemer med at bevare erektion; penis bliver for hurtigt slap
Hvilke årsager er der til impotens?
Når en mand får rejsning skyldes det et komplekst samspil mellem mandens psyke, nervesystem, blodkarsystem og hormonbalance. Svulmelegemerne i penis indeholder blodkar. Når en mand bliver seksuelt ophidset, afslappes disse blodkar udvides og fyldes med blod, hvorved penis svulmer. Når blodkarrene fyldes med blod, stiger trykket i penis. Dette resulterer i kompression af venerne i penis, hvilket medfører at blodets tilbageløb forhindres, og penis forbliver stiv. Erektionen afsluttes når de blodfyldte blodkarrene igen kontraheres, hvorved trykket falder og blodet således kan forlade penis.
Erektionen er en kompliceret fysiologisk process, der kræver et samspil af mange forskellige faktorer. Således er der også mange faktorer, der kan resultere i erektil dysfunktion. Årsagerne kan inddeles i:
Vaskulære årsager:
- Vaskulære sygdomme: da rejsning kræver funktionelle blodkar, vil sygdomme som påvirker disse kunne medføre impotens. Dette involvere bl.a. arteriosklerose (åreforkalkning), perifer vaskulær sygdom, hjertesvigt og forhøjet blodtryk. Rygning er associeret med dårligt blodomløb og reduceret blodtilførsel til penis, hvorfor rygere oftere oplever rejsningsbesvær end ikke-rygere. Arteriosklerose kan skyldes overvægt, rygning og diabetes.
Psykologiske årsager:
- Stressfaktorer såsom problemer i parforholdet, præstationsangst, eller traumatiske oplevelser forbundet med sex, kan frembringe følelser af angst eller vrede, hvilket kan medføre erektil dysfunktion.
Neurologiske årsager:
- Skade af nerver til penis og dens blodkar kan medføre at blodkarrene ikke længere kan udvides, hvormed sekvensen af reaktioner som leder til erektion ikke kan forløbe. Nerveskader kan opstå som et resultat af traumer, operationer, eller kroniske sygdomme som Parkinsons sygdom og/eller diabetes.
Hormonelle årsager:
- Testosteron spiller en vigtig rolle under erektion, og nedsat produktion kan skyldes diabetes, depression eller kemobehandling.
Medicinske årsager:
- Forskellige medicinske præparater kan medfører nedsat libido og rejsningsbesvær. Disse præparater involverer bl.a. antidepressiv medicin, og midler mod hypertension. Derudover kan kemiske stoffer som tobak, alkohol, narkotika og anabole steroider medføre rejsningsproblemer.
Hvilke faktorer øger risikoen for impotens?
- Diabetes (sukkersyge)
- Rygning
- Overvægt
- Dårlig kondition
Hvilke behandlingsmuligheder er der for impotens?
Først og fremmest anbefales det, at man har et BMI inden for normalområdet, at man ikke ryger, at man har et minimalt til moderat forbrug af alkohol, at man holder sig fysisk aktiv og at man forsøger at håndtere stress og angst efter bedste mulig evne.
Udover disse livsstils-anbefalinger, som kan afhjælpe og forebygge tilstanden, findes der forskellige medicinske præparater mod rejsningsbesvær. Det mest kendte lægemiddel er Viagra, som skal tages ca. en time før samleje. Virkningen opnås kun hvis man har lyst til sex.
Derudover findes der såkaldte penisringe/penispumpe, som enten hjælper til at bevare stivheden i penis, eller til at opnå tilstrækkelig stivhed. Evt. kan man bruge begge således at man først bruger penispumpen for at opnå erektion, hvorefter penisringen bruges for at bevare stivheden, indtil samlejet afsluttes.
Personer med langvarige rejsningsbesvær skal henvises til en læge med speciale i urologi. Det samme gælder for psykiske årsager, hvor urologen kan sende personen videre til en psykolog, som er specialiseret i rejsningsbesvær.
Derudover kan det visse sjældne tilfælde være nødvendigt med et kirurgisk indgreb. Eksempelvis kan en abnormal krumning af penis kan udrettes kirurgisk, hvormed blodomløbet til penis forbedres. Det er også muligt at indoperere en penisprotese.
