Hvad er klamydia?
Klamydia er en infektion af en bakterie kaldet ‘Chlamydia trachomatis’ i urinrøret, endetarmsåbningen og/eller livmoderhalsen. Bakterien kan sprede sig opad, så den hos kvinden spreder sig fra livmoderhalsen til æggelederne og livmoderen og hos manden fra urinrøret til sædlederen i testiklerne, hvilket resulterer i betændelse af disse regioner. Klamydia er den hyppigste seksuelle overførbare infektion i Danmark med ca. 31.000 nye tilfælde årligt, hvoraf ca. 80 % er i aldersgruppen 15-29 år.
Hvilke symptomer er der på klamydia?
Mange er inficeret med klamydia, uden at de ved det. Det skyldes bl.a. at 50 % af mænd og 75 % af kvinder ikke oplever nogen symptomer på infektionen. Symptomerne kan komme til udtryk kort efter infektionen, men kan også optræde pludseligt flere år efter, at man blev inficeret. Pludselige forandringer i underlivet er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at du er blevet smittet af din seneste seksualpartner.
Symptomer hos kvinder er:
-
Udflåd fra urinrøret og livmoderhalsen
-
Smerte ved vandladning
-
Pletblødning eller blødning under samleje
-
Betændelse af æggelederne giver stærke smerter i maven, feber og smerte ved samleje
Symptomer hos mænd er:
-
Klart udflåd fra urinrøret
-
Smerte ved vandladning
-
Kløe ved urinrøret
-
Betændelse i bitestiklerne giver ofte en smertefuld hævelse i den ene side og rødme af testiklerne
-
Betændelse af endetarmen giver irritation af slimhinden, krampe i endetarmen og udflåd
Hvilke årsager er der til klamydia?
Bakterien Chlamydia trachomatis spredes seksuelt ved direkte kontakt mellem slimhinderne hos to individer under samleje. Smitten kan også ske fra moder til barn under en fødsel. Risikoen for infektion af klamydia er øget, hvis man hyppigt skifter seksualpartner og dyrker usikker sex.
Hvordan stilles diagnosen klamydia?
Man kan hos sin egen praktiserende læge blive undersøgt for klamydia. For en kvindes vedkommende, sker det ved en underlivsundersøgelse, hvor der via en podepind tages en prøve fra livmoderhalsen og urinrøret, som bliver undersøgt for bakterien Chlamydia trachomatis. Hos manden føres en podepind op i urinrøret, hvorefter den bliver undersøgt for bakterien.
Man kan også selv undersøge, om man er inficeret via en urinprøveundersøgelse. Man samler de første 10-15 ml af en vandladning i et rent prøveglas, som forsegles og sendes til mikrobiologisk afdeling på sygehuset. De undersøger prøven og sender svar retur. Undersøgelse af en urinprøve er dog utilstrækkelig for at afkræfte en infektion hos kvinder, og de skal derfor undersøges hos egen læge, da infektionen kan være lokalt begrænset til livmoderhalsen.
Da mange mennesker ikke oplever symptomer på infektionen, kan det anbefales at blive undersøgt, hvis man:
-
Hyppigt skifter sin seksualpartner ud
-
Har pletblødning eller øget udflåd
-
Er under 25 år gammel og gravid
-
Hvis man har symptomer på underlivsbetændelse
-
Hvis man ønsker spiral eller provokeret abort.
Hvilke behandlingsmuligheder er der for klamydia?
Infektion af Chlamydia trachomatis behandles med antibiotika. Det er tilstrækkeligt med én dags behandling. Man bør ikke have sex de første 14 dage efter behandlingen. Derudover anbefales det at bruge kondom for at undgå at blive smittet igen, og at informere sine tidligere seksualpartnere om, at de kan være smittet. Hvis man går med sygdommen og ikke kommer i antibiotika-behandling, antages det, at man ca. 1-2 år efter infektionen vil være helbredt af sig selv. Det anbefales dog at komme i behandling, da sygdommen kan lede til komplikationer såsom betændelse af æggelederne eller bitestiklerne med øget risiko for at blive steril. Hos kvinden øger det også risikoen for at blive gravid udenfor livmoderen. Derudover kan infektionen overføres fra mor til barn under fødslen og give barnet øjenbetændelse og lungebetændelse. Infektionen er dog ikke forbundet med nogle fosterskader.
