Hvad er knoglemarvskræft?
Myelomatose, måske bedre kendt som kræft i knoglemarven, er en alvorlig form for kræft. Det er typisk personer over 60 år, som bliver ramt af myelomatose, og der er ca. 300 årlige tilfælde af myelomatose i Danmark. Derfor er det den næst hyppigste kræftform i blodet. Kræft i knoglemarven er karakteriseret ved en ukontrolleret vækst af en bestemt type knoglemarvsceller kaldet plasmaceller (myelomcelle), der er en type hvid blodcelle. Plasmaceller spiller en vigtig rolle for vores immunforsvar, da de danner antistoffer, som hæfter til overfladen af fremmede sygdomsfremkaldende bakterier i kroppen og hjælper til at bekæmpe infektion.
Hvis man lider af myelomatose, kan de syge plasmaceller kun lave ét type antistof. Dette resulterer i et forringet immunforsvar. Derudover medfører øget vækst af syge plasmaceller, at der dannes færre af de andre typer hvide blodceller, hvilket yderligere mindsker kroppens forsvarsmekanisme mod infektion. Produktionen af andre blodceller er også reduceret. Det gælder bl.a. de røde blodceller og pladecellerne, og derfor kan patienter med myelomatose udvikle blodmangel (anæmi) og blødningstendens.
Hvilke symptomer er der på knoglemarvskræft?
Myelomatose kan medføre en række symptomer og tilstande, som påvirker patientens dagligdag betydeligt. Det drejer sig bl.a. om:
-
Blodmangel (anæmi): Det leder til træthed, svimmelhed, nedsat ydeevne, hjertebanken, åndenød, øresusen og hovedpine.
-
Påvirkning af knoglen: Det medfører øget risiko for knoglebrud og knogleskørhed, hvilket medfører smerte i knoglerne.
-
Nedsat immunforsvar: Dette øger risikoen for infektioner, så man ofte oplever træthed, feber, kulderystelse mm.
-
Der kan optræde blødninger fra huden og slimhinderne.
-
Nyresvigt kan være en komplikation til myelomatose, og denne sygdom viser sig ved træthed, kvalme, tørst, kløe og ophobning af væske i kroppen.
Hvilke årsager er der til knoglemarvskræft?
Det er stort set ukendt, hvorfor man udvikler knoglemarvskræft. En af de faktorer, som man mener kan medføre myelomatose, er ioniserende stråling. Ioniserende stråling kommer bl.a. fra solarie, røntgenundersøgelse og atomkraftværker. Ved myelomatose er der af ukendte årsager sket en forandring i plasmacellernes adfærd, så de er begyndt at dele sig ukontrolleret. Dette resulterer i et øget antal af ikke-funktionelle plasmaceller, som ophobes i knoglemarven og nedsætter produktionen af de andre blodceller i knoglemarven, herunder røde blodceller, pladeceller og andre hvide blodceller. De ophobede plasmaceller kan producere et molekyle, som stimulerer de knoglenedbrydende celler, hvilket resulterer i tynde og skrøbelige knogler.
Hvilke behandlingsmuligheder er der til knoglemarvskræft?
Myelomatose er en sygdom, som ikke kan helbredes. Man kan dog forsøge at lindre symptomerne, forbundet med sygdommen, og forlænge patientens levetid. Behandlingen består ofte af kemoterapi, stamcellebehandling eller stråleterapi; enten alene eller i kombination. Kemoterapi har ofte en god effekt på myelomatose, da det hæmmer væksten af plasmaceller og forlænger levetiden hos de fleste patienter. Nogle patienter under 65 år tilbydes transplantation af stamceller. Dette sker ved, at man først giver nogle få serier af kemoterapi, hvorefter man udtager stamceller fra blodet. Når man har høstet stamcellerne, gives patienten cellegift, som dræber de tilbageværende syge celler i knoglemarven. 2-3 dage senere bliver stamcellerne sprøjtet tilbage i blodet sammen med friskt blod, og stamcellerne vil slå sig ned i knoglemarven igen. Efter ca. 12 dage begynder knoglemarven at producere blod igen. Stamcelletransplantation kræver ofte en indlæggelse i 2-3 uger. Behandlingen er forbundet med øget chance for at bremse tumorens vækst og for at forlænge patientens liv.
Hvis kræften ikke har spredt sig, således der kun er en enkelt kræftsvulst, kan man forsøge at behandle med stråleterapi. Derudover kan patientens symptomer behandles. Der kan gives smertestillende præparater mod knoglesmerter og knoglestabiliserende præparater, for at mindske risikoen for knogleskørhed og knoglebrud. Antibiotika gives mod infektioner. Man kan gives væske i blodårerne mod forstyrrelse i elektrolytter og blodet kan blive renset for ikke-funktionelle antistoffer, hvis disse ophobes og øger blodets viskositet for meget.
