Knogleskørhed

Knogleskørhed

Hvad er knogleskørhed?

Knogleskørhed, også kaldet osteoporose, er en tilstand karakteriseret ved en ændring af knoglernes vævsstruktur og et fald i knoglemasse, som medfører reduktion af knoglens styrke. Dette bevirker at knoglerne bliver skrøbelige og dermed stiger risikoen for frakturer ( knoglebrud).  Patienterne oplever af denne grund oftere brud i især lænderyggen, hofteleddet og håndleddet.

Hvilke symptomer er der på knogleskørhed?

Knogleskørhed kan være til stede uden symptomer i mange år, fordi der sjældent optræder symptomer før et knoglebrud. Mange lever derfor uvidende med knogleskørhed, hvorimens tilstanden blot forværres til at sygdommen kulminerer i et smertefuldt knoglebrud.

Hvad er årsagen til knogleskørhed?

Normalt øges knogletætheden i barndommen indtil ca. 25-års alderen, i hvilken alder knoglemassen er størst. Knogletætheden opretholdes herefter i ca. 10 år. Ved 35 års alderen vil man uanset køn miste ca. 0,5 % af ens knoglemasse om året som en del af kroppens aldring.

I de første 5 til 10 år efter overgangsalderen kan kvinder miste op til 5 % af deres knoglemasse om året, da deres østrogenniveau er dalet til et meget lavt niveau. Kønshormonet østrogen virker stimulerende på knogleopbygning og derfor lider kvinder oftere end mænd af knogleskørhed efter overgangsalderen. Kvinder i 80-90 års alderen vil typisk have mistet 50% af den knoglemasse, de havde opbygget som 25-årig.

Der findes mange forskellige faktorer der kan øge risikoen for at udvikle knogleskørhed. Heraf kan nævnes arvelige forhold, lav kropsvægt (BMI), tidlig overgangsalder, alderdom, lavt indtag af kalk og D-vitamin, stort alkoholindtag, rygning og medicinsk behandling med binyrebarkhormon.  

 

Hvordan stilles diagnosen?

Knogleskørhed kan diagnosticeres ved en DXA-scanning (dual-energy X-ray absorptiometri), der kan måle knogletætheden i hoftebenet og rygsøjlen. Scanningen tager ca. 5 til 15 minutter at udføre, hvorimens man udsættes for røntgenstråling.

Forholdet mellem den målte knogletæthed og den gennemsnitlige knogletæthed hos en 25-årig af samme køn målt i såkaldte standardafvigelser kaldes T-score. Knogleskørhed defineres som en T-score på -2,5 eller derunder. 

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der for knogleskørhed?

Det er svært at genopbygge knoglevæv fuldstændigt, når man først har mistet en betydelig del af sin knoglemasse. Da knogleskørhed rammer ca. hver tredje kvinde og hver ottende mand, kan vi alle med fordel forsøge at forebygge sygdommen ved at følge forskellige råd til at øge knogleopbygning eller reducere nedbrydning. Her anbefales indtag af 800-1000 mg kalk og 20-40 mg vitamin D dagligt via mælkeprodukter eller som kosttilskud, undgå rygning og være mådeholdende med kaffe og alkohol. Dertil kommer at regelmæssig motion varende minimum 4 timer ugentligt kan hjælpe til at styrke knogletætheden betydeligt.

Når man har udviklet knogleskørhed, findes der forskellige medicinske lægemidler som kan hæmme knoglenedbrydning og stimulere knogleopbygning. Dette er bl.a. bisfosfonater, præparater med østrogen og parathyroideahormon, selektive østrogen receptor modulerende stoffer og mange flere. Behandlingen kombineres ofte med kalk- og vitamin-D tilskud. Denne behandling kan øge knoglemassen og dermed reducere risikoen for knoglebrud med op til 50%. Knoglebrud vil ofte behandles kirurgisk.

Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 18.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil