Hvad er langsynethed?
Langsynethed er en tilstand i øjet, hvor man har besvær med at se objekter, der er tæt på øjet. Langsynethed er en hyppigere tilstand end kortsynethed. Blandt 25-årige, er der 1 ud af 10, som lider af langsynethed, mens der er ca. 1 ud af 6 45-årige, som er langsynede.
Hvilket symptomer er der på langsynethed?
Symptomer på langsynethed er:
-
Problemer med at se skarpt, især hvad angår objekter placeret tæt på øjet
-
Senere giver det også problemer med objekter langt fra øjet
-
Man kan opleve, at man skal knibe øjnene sammen for at fokusere, hvilket resulterer i hovedpine og træthed
Hvilke årsager er der til langsynethed?
Langsynethed skyldes en bygningsfejl i øjet, der medfører, at øjets fokus er placeret bag nethinden, hvor det normalt er placeret på nethinden. Dette resulterer i sløret visualisering af objekter placeret nær øjnene. Tilstanden skyldes, at øjet er for kort i forhold til den optiske styrke.
Når man skal se skarpt, er det vigtigt at lyset afbøjes af øjets hornhinde og linse, og derefter samles på nethinden, placeret bagtil på øjets inderside. Hornhinden er den gennemsigtige hinde, der dækker den forreste del af øjet. Nethinden består af nerveceller, som bl.a. kan opfange lys og farver, og sende signaler til hjernen gennem synsnerven. Er man langsynet, vil hornhinden og linsen ikke afbøje lyset nok til at lyset samles på nethinden, men i stedet bag nethinden, og derfor bliver synet uklart. Øjets linse kan forsøge at kompensere ved at få linsen til at trække sig sammen, men over længere tid giver dette problemer såsom hovedpine og træthed. Denne kompensatoriske mekanisme af linsen kaldes ‘akkommodation’, og evnen til at akkommodere tabes langsomt med alderen. På et tidspunkt overstiger behovet for akkommodationen den kraft, som linsen kan klare, og det bliver derfor nødvendigt med briller for at korrigere for langsynetheden.
Hvilke behandlingsmuligheder er der for langsynethed?
Oftest vil langsynethed behandles med briller eller kontaktlinser, som er tilpasset krumningen af ens egen linse, således at fokus bliver placeret på øjets nethinde. Det er muligt at operere for langsynethed, men det anbefales ikke, da det indebærer en risiko for bivirkninger såsom sløret syn, blænding og nedsat kontrastsyn.
Findes der sygdomme forbundet med langsynethed?
Hvis man er født langsynet, har man en øget risiko for at udvikle skelen. Dette skyldes, at øjet bliver træt, når det hele tiden skal akkommodere, og derfor vil det ene øje glide til siden. I denne situation bruger barnet det øje, der ikke glider til siden, mens det andet bliver undertrykt. Således forsøger barnet at undgå dobbeltsyn. Denne tilstand behandles med en klap for det gode øje, der ikke glider ud. Dette vil stimulere det dårlige øje, så synet udvikles på begge øjne. Synet udvikles frem til man er 6-7 år. Det er derfor vigtigt, at denne behandling iværksættes tidligt, inden synet er fuldt udviklet, og det derefter er for sent at behandle.
