Hvad er leverkræft?
Leverkræft er karakteriseret ved ukontrolleret vækst af abnorme celler, som er placeret i leveren. I cellerne opstår der ændringer i generne placeret i cellekernen og dette resulterer i celler med en unormalt reguleret celledeling. Disse abnorme celler vender ikke tilbage til normale raske celler, men deler sig unormalt hurtigt og danner derved en tumor (knude) af abnorme celler i leveren.
Tumorer, som ikke spreder sig fra oprindelsesstedet, kaldes for benigne (godartede) tumorer.
En anden form for tumorer er de maligne (ondartede) tumorer, som er væsentlig mere alvorlige og farlige end benigne tumorer. De maligne tumorer er i stand til at sprede sig til andre steder i kroppen. Denne spredning foregår ofte gennem blodet eller lymfesystemet og de nyopståede tumorer kaldes for metastaser. Når kræftceller spreder sig fra deres oprindelsessted, bliver kræften meget sværere at behandle.
Primær leverkræft ses sjældent, og denne type involvere kun de tilfælde der begynder i leveren. Leverkræft er ofte et resultat af en malign tumor placeret i et andet organ i kroppen som har spredt sig til leveren og dannet metastaser, og denne sygdom kaldes sekundær leverkræft. Disse kræftceller som danner metastaserne stammer hyppigt fra maligne tumorer i tyk- eller endetarmen.
Der er ca. 350 mennesker der får stillet diagnosen primær leverkræft om året, og hyppigst er det mænd over 60 år, som lider af sygdommen.
Hvilke symptomer er der på leverkræft?
Symptomer på leverkræft er:
- Træthed
- Slaphed
- Nattesved
- Kuldegysninger
- Let feber
- Smerter i øvre del af maven
- Tab af appetit
- Vægttab
- Gulsot
Hvis det er sekundær leverkræft kan der yderligere symptomer fra det organ hvor den primære maligne tumor er placeret.
Hvilke årsager er der til leverkræft?
Primær leverkræft er ofte af typen hepatocellulært karcinom og er ofte et resultat af skrumpelever. Skrumpelever kan skyldes en viral infektion med hepatitis A-E virus, men andre sygdomme samt stort alkoholmisbrug og andre miljøfaktorer kan også forårsage skrumpelever.
Sekundær leverkræft skyldes spredning af kræftceller fra et andet af kroppens organer, f.eks. tyktarm, endetarm, bryst eller mavesækken.
Hvordan diagnosticeres leverkræft?
Ved mistanke om leverkræft kan læger på et hospital foretage en række undersøgelse. Disse undersøgelser involvere blandt andet blodprøveanalyse, ultralyd skanning og CT/MR skanninger. I enkelte tilfælde tages der en vævsprøve fra leveren for at afgøre, om det er kræft og hvis det er, da hvilken type kræft det er.
Ved mistanke om kræft i galdegangene er en undersøgelse kaldet ERCP velegnet. En slange med farvestof føres via munden ned i tolvfingertarmen. Farvestoffet sprøjtes ind i galdegangen og vil derefter lyse galdegange op på et røntgenbillede. Således er det muligt at se, om afløb fra galdeblæren er tillukket pga. en tumor.
Hvilke behandlingsmuligheder er der for leverkræft?
Afhængigt af lokalisationen, sværhedsgrad og typen af kræft, kan behandlingen variere. Den sjældne form for kræft i leveren, kaldet det hepatocellulære karcinom, kan ikke behandles med kemoterapi, men det kan virke livsforlængende ved kræft i galdegangene til gengæld. Hvis kræften ikke har spredt sig og kun er lokaliseret til leveren kan der anvendes en metode der hedder kemoembolisering. Her kan kemoterapien sprøjtes direkte ind i leverens blodkar.
Nogle gange kan man ikke operere alle svulster væk fra leveren, da det er et meget skrøbeligt organ, og så må man nøjes med alternativer såsom alkoholindsprøjtning i leveren for at bremse udviklingen af kræften. I sjældne tilfælde er en levertransplantation eneste mulighed for at behandle patienten.
For at undgå eller for ikke at forværre sygdommen kan man med fordel undgå alkoholindtag.
