Hvad er myasthenia gravis (MG)?
Myasthenia gravis (MG) er en kronisk, autoimmun lidelse, der påvirker kommunikationen mellem nerver og muskler hvilket forårsager muskelsvaghed og træthed. Særligt i musklerne der styrer øjenbevægelser, ansigtsudtryk, tygning, synkning og tale.
Symptomer på MG
Symptomerne på myasthenia gravis (MG) kan variere meget blandt de ramte personer, men de mest almindelige symptomer inkluderer:
- Dobbeltsyn eller hængende øjenlåg
- Svært ved at tygge, synke eller tale
- Svaghed i arme, ben, nakke eller mellemgulv, hvilket fører til åndenød
- Usikker gang eller svært ved at opretholde balancen
- Svaghed eller lammelse i ansigtsmusklerne, hvilket fører til at man har svært ved at smile eller lukke øjnene helt
- Problemer med finmotorik, f.eks. at skrive eller knappe tøjet
- Episoder med muskelspasmer eller muskelsammentrækninger
- Svært ved at holde hovedet oppe eller opretholde en oprejst stilling.
- Generaliseret svaghed, der kan forværres under sygdom, stress eller efter længere tids aktivitet.
Årsager og risikofaktorer for MG
Myasthenia gravis (MG) er en autoimmun lidelse, hvor kroppens immunsystem producerer antistoffer, der angriber og beskadiger receptorerne på muskelcellerne. Dette fører til færre fungerende receptorer og en nedsat evne til, at nerverne kan kommunikere med musklerne. Faktorer, der kan bidrage til udviklingen af MG, inkluderer:
- Genetik: Nogle mennesker kan arve en specifik genetisk variant, der øger deres modtagelighed for at udvikle sygdommen
- Abnormiteter i thymus kirtlen (brislen): I nogle tilfælde kan personer med MG have en unormal stor eller overaktiv thymus kirtel, som kan udløse den autoimmune respons, der fører til MG
- Infektioner: Visse virale eller bakterielle infektioner er blevet forbundet med udviklingen af MG, da de kan udløse den autoimmune respons, der fører til sygdommen
- Køn og alder: Kvinder er mere tilbøjelige til at udvikle MG end mænd, og tilstanden diagnosticeres oftest hos yngre kvinder (<40 år) og ældre mænd (>60 år)
- Andre autoimmune lidelser: Personer med andre autoimmune lidelser, såsom leddegigt eller lupus, kan have en øget risiko for at udvikle MG
Diagnose og behandling af MG
Diagnosen af MG indebærer normalt en kombination af en lægeundersøgelse, laboratorietests og neurofysiologiske undersøgelser. En læge kan begynde med at spørge ind til symptomerne og udføre en fysisk undersøgelse for at lede efter karakteristiske tegn på muskelsvaghed og træthed. Blodprøver kan udføres for at måle niveauerne af visse antistoffer, såsom acetylcholinreceptor-antistoffer og muskelspecifik tyrosinkinase-antistoffer, som ofte er forhøjet hos personer med MG. Elektromyografi og nerveledningsundersøgelser kan også udføres for at vurdere muskel- og nervefunktion. Derudover kan en CT-scanning eller MRI-scanning af brystet udføres for at kontrollere størrelsen på thymuskirtlen. Behandlingen af MG indebærer en kombination af medicin og understøttende behandling. Medicin såsom acetylcholinesterasehæmmere (f.eks. pyridostigmin) kan hjælpe med at forbedre muskelstyrken ved at hjælpe de elektriske signaler med at rejse mellem nerver og muskler. Immundæmpende medicin såsom kortikosteroider (f.eks. prednisolon) kan bruges til at undertrykke immunsystemet og reducere produktionen af antistoffer, der angriber receptorerne på muskelcellerne. I nogle tilfælde kan intravenøs immunoglobulin eller plasmaferese anbefales for at fjerne de skadelige antistoffer fra blodet. I alvorlige tilfælde af åndenød kan behandlingen omfatte hjælp til at trække vejret, såsom brug af en respirator. Fysisk træning og rehabilitering kan også hjælpe med at forbedre muskelstyrken og mobiliteten samt forhindre komplikationer såsom ledkontrakturer og tryksår. I nogle tilfælde kan kirurgi anbefales for at fjerne thymuskirtlen.
Resumé
Myasthenia gravis (MG) er en kronisk autoimmun lidelse, der forårsager muskelsvaghed og træthed, som forværres efter perioder med aktivitet og forbedres med hvile. MG kan føre til en række symptomer, herunder dobbeltsyn eller hængende øjenlåg, vanskeligheder med at tale eller synke, svaghed i arme og ben og vanskeligheder med at opretholde balancen. MG diagnosen stilles typisk ved en lægefaglig undersøgelse, blodprøver, nerveledningsundersøgelser og elektromyografi. Behandlingsmuligheder inkluderer medicin til at forbedre kommunikationen mellem nerver og muskler, immundæmpende lægemidler, plasmaferese og intravenøs immunoglobulin.
