Overaktiv blære

Overaktiv blære

Hvad er overaktiv blære?

Overaktiv blære er karakteriseret ved en pludselig, kraftig trang til vandladning. Det betyder at et akut behov for at tisse kan opstå når som helst og denne trang er svær at undertrykke. Det ledsages ofte af hyppige vandladninger svarende til 8-10 gange i døgnet - også om natten - samt eventuelt ufrivillig vandladning.

Tilstanden er ganske hyppig, og der er faktisk 16 % af den danske befolkning, som generes med symptomerne uden at henvende sig til lægen. Dette skyldes, at det i forvejen er normalt at lade ud om natten og generelt i løbet af dagen, og derfor er det ikke altid, at man kan sætte en skillelinje mellem sygdommen og den normale tilstand.

  

Hvilke symptomer er der på overaktiv blære?

Forekomsten af overaktiv blære kan ikke siges præcist, men forekomsten øges med alderen. Symptomerne på overaktiv blære er følgende:

  • Stærk vandladning, hvor trangen til at tisse er straks
  • Man tisser ofte i dagtimerne op til ca. 12 gange
  • Man vågner mindst en gang om natten for at tisse

  

Hvilke årsager er der til overaktiv blære?

Årsagerne til overaktiv blære er mange, og oftest er det som et resultat af en sygdom i nyre-blære-systemet eller i nervesystemet. Eksempelvis kan signalere fra blæren til hjernen ved blærens fyldning forstærkes eller startes ved mindre fyldning end normalt, hvormed vandladningsrefleksen begynder og blæren trækker sig ufrivilligt sammen. Årsagen til denne ændring er ukendt. En overaktiv blære kan også skyldes blærebetændelse.  

Hvis du derfor har stor trang til at tisse både dag og nat, bør du kontakte lægen. Lægen vil oftest tage en blodprøve for at undersøge, om der skulle være tale om nogle former for beskadigelser i nyren. Derudover vil lægen foretage en undersøgelse af dit urin for at sikre sig, at der ikke er tale om en urinvejsinfektion forårsaget af nogle bakterier. Desuden vil lægen gennemgå en væske-vandladningsskema, hvor du tydeligt kan følge med i hvor meget væske, du indtager dagligt, og hvordan dette hænger sammen med den mængde urin, som der tisses ud i løbet af dagen og natten. Undersøgelserne bliver foretaget hos din egen praktiserende læge.

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der for en overaktiv blære?

Formålet med at behandle er at kurere og/eller dæmpe symptomerne forbundet med tilstanden men med nuværende tilgængelig medicin lindrer man symptomerne. En overaktiv blære behandles afhængig af den bagvedliggende årsag til tilstanden. For mange er det nok at få diagnosen og vide at få at vide, at det ikke er farligt. Men hvis du er generet af svære symptomer, bør du i samarbejde med din læge finde en løsning. Ved medicinsk behandling anvender man såkaldte muskarin-receptor-antagonister eller beta-3-adreno-receptor-agonister, som blokerer nerveaktiviteten i urinblæren når denne fyldes. På denne måde mindskes vandladningstrangen. Andre måder hvorpå man kan behandle stærk overaktiv blære uden at indtage medicin, er ved at indsprøjte botulinum toxin i blæremusklen for at lamme den i en periode. Men dette sker kun ved meget kraftige symptomer.

Hvis du ikke føler, at du har svære symptomer, men stadig ofte har trang til at tisse, kan du selv være med til at dæmpe symptomerne. Du kan træne din blære i at holde vandet tilbage i længere tid, ved ikke at gå på toilettet så snart du føler trang. Du kan med fordel benytte et skema hvor du skriver ned hvor ofte du går på toilettet og derudfra sætte dig et mål om at øge den mellemliggende tidsperiode. Dernæst kan bækkenbundstræning være fordelagtigt.

Lignende sygdomme

  • Urininkontinens

    Urininkontinens

    Hvad er urininkontinens? Urininkontinens er karakteriseret ved manglende evne eller svækket kontrol over vandladningen. Tilstanden ses hyp... Læs mere
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 18.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil