Hvad er Parkinsons?
Parkinsons sygdom er en sygdom som oftest er forbundet med rystelser i hænderne og langsomme bevægelser. Sygdommen udvikles oftest hos en ældre person over 50 år, og der findes i dag medicin, som kan lindre symptomerne.
I Danmark rammer Parkinsons sygdom 1 % af befolkningen. Sygdommen udvikles langsomt over flere år, idet symptomerne starter i det små og senere bliver mere og mere invaliderende.
Udvikling af sygdommen skyldes ødelæggelse af nerveceller i hjernen der producerer dopamin. Dopamin er et signalstof, der blandt andet har betydning for indlæring, styring af bevægelse og hukommelse.
Hvilke symptomer er der på parkinsons sygdom?
Ved Parkinsons sygdom mangler der tilstrækkelige mængder af dopamin i hjernen og dette kan føre til følgende symptomer:
- Rysten, også kaldt tremor
- Stivhed i musklerne, mest i hænder og arme
- Nedsat bevægelseshastighed, også kaldt for hypokinesi
- Mindre mimik i ansigtet
- Kort skridtlængde
- Balanceproblemer med tendens til at falde
Hvilke årsager er der til parkinsons sygdom?
Årsagen til hvorfor man får de dopaminproducerende nerveceller svækkes eller dør, og at man derved udvikler Parkinsons er endnu usikker. Man mener at gener spiller ind og at virusinfektioner i hjernen, giftstoffer og frie radikaler i hjernen kan have en betydning.
Et bestemt slags medicin, som bruges mod psykotiske tilstande (neuroleptika), kan give parkinson lignende symptomer, men kan ikke i sig selv fremkalde sygdommen.
Diagnosen stilles ud fra de karakteristiske symptomer og en neurologisk undersøgelse hos lægen.
Hvilke behandlingsmuligheder er der for parkinsons sygdom?
I forlængelse af undersøgelsen hos lægen, vurderes stadiet af sygdommen og den nødvendige behandling. Behandlingen sigter mod at bremse sygdomsudviklingen og at lindre symptomerne, fordi der ikke findes en kurerende behandling endnu.
Som en del af behandlingen er fysioterapi en fast bestanddel og kan suppleres med medicin, når symptomerne er blevet for invaliderende for ens hverdag. Den medicin der kan gives virker på den måde, at den øger mængden af signalstoffet dopamin, som der ved Parkinsons sygdom er mangel af. Ved særlig fremskredne stadier af Parkinsons sygdom kan et kirurgisk indgreb med implantation af elektroder i hjernen, lindre symptomerne.
Hvert sygdomsforløb har et varierende forløb og derfor meget varierende. De fleste kan leve et normalt liv, hvor andre får betydelig funktionsnedsættelse. Hvorfor der er variation og hvorfor nogle udvikler Parkinsons er stadig ukendt. Det eneste man med sikkerhed ved er, at motion og efterlevelse af anbefalinger fra lægen er den bedste måde at lindre symptomerne på.