Skinnebensbetændelse

Skinnebensbetændelse

Hvad er skinnebensbetændelse?

Skinnebensbetændelse er en hyppig skade, der medfører smerter på indersiden af skinnebenet. Det er en af de mest almindelige årsager til smerte ved overanstrengelse i benene hos atleter. Selvom det sjældent er en alvorlig tilstand, kan det være aldeles hæmmende for ens dagligdag, og samtidig kan det udvikle sig til mere alvorlige tilstande, hvis det ikke behandles ordentligt.

 

Hvilke symptomer er der på skinnebensbetændelse?

Den mest almindelige klage hos personer med skinnebensbetændelse er uklare, diffuse smerter i de nedre 2/3 af underbenets forside langs indersiden af midterlinjen. Smerterne er forbundet med situationer med anstrengelse af benet.

I det tidlige stadie forværres smerterne ved hård træning. I de senere stadier, hvor betændelsen er forværret, vil smerterne præsentere sig ved gradvist lavere og lavere aktivitetsniveau, og til sidst kan smerterne forekomme selv i hvile.

 

Hvilke årsager er der til skinnebensbetændelse?

Skinnebensbetændelse skyldes en betændelsestilstand i musklerne og senefæstet af de muskler, som løber på underbenets forside. Betændelsesreaktionen skyldes, at disse muskler er blevet overbelastet. Overbelastning kan være forårsaget af flere faktorer, som bl.a. er forskellige former for fejlstilling og bestemte typer idræt.

Fejl i sin træningsteknik er ofte involveret i udvikling af skinnebensbetændelse, og det gælder særligt sportsfolk, som forsøger at præstere over evne.  Fælles for disse fejl er, at de ofte omfatter en nylig øget aktivitet, intensitet og/eller varighed. Langvarige og gentagne øvelser, som f.eks. ses ved løb, er hyppige årsager til, at man udvikler betændelse i senefæstet af musklen på knoglehinden, der omgiver knoglen. Betændelsesreaktionen resulterer i dannelse af arvæv og fortykkelse af knoglehinden, hvilket er medvirkende til at udløse smerte.

Sygdommen kan også være en komplikation til andre sygdomme såsom træthedsbrud eller kronisk nedsat blodtilførsel til læggens muskler. Derudover har personer med fejlstilling i benene, der involverer kalveknæ og udadroteret læg, en øget risiko for at udvikle skinnebensbetændelse.

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der til skinnebensbetændelse?

Behandling af skinnebensbetændelse vil ofte indebære, at man aflaster benet. Det betyder, at man skal give benet ro, og udspændingsøvelser af musklerne er ligeledes vigtige at lave regelmæssigt. Man kan evt. vælge at træne andre af kroppens muskelgrupper for at undgå at blive inaktiv. Den medicinske behandling består af smertestillende medicin af typen ‘NSAID’ eller smertestillende gel.

Når smerterne begynder at aftage, kan man langsomt begynde at genoptræne sin benmuskulatur igen. Her er det vigtigt at fokusere på, at man ændrer sine gamle træningsregimer, og at man håndterer eventuelle fejlstillinger. Man kan overveje, om det er nødvendigt at få hjælp af en fysioterapeut, der kan spotte eventuelle overbelastende øvelser eller forkerte teknikker, rette fejlstillinger og råde om alternative øvelser. For løberne anbefales det, at reducere distancen, frekvensen og intensiteten. Samtidig er det vigtigt med gode stødabsorberende sko, og man bør undgå at løbe på bakker og ujævne eller hårde underlag.

Hvis den konservative behandling ikke har tilstrækkelig effekt efter minimum 3-6 måneder, kan man overveje om en operation vil være gavnlig. Ved operation af skinnebensbetændelse vil kirurgen spalte musklens omgivende hinde, så musklen får mere plads. Efter operationen bliver benet bundet ind i en komprimerende bandage i 8-10 dage, og efter 4-6 uger kan man ofte begynde at genoptage løbetræningen. Operationen er vellykket i mere end 80 % af tilfældene.

Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil