Skizofreni

Skizofreni

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en psykisk sygdom, hvor ens tanker, sanser og følelser er påvirket, således at man blander virkelighed og forestillinger sammen. Sygdommen debuterer ofte i en ung alder - svarende til 10-15-års alderen - og udvikles hyppigere hos mænd end hos kvinder. I Danmark lider omkring 30.000 danskere af skizofreni.

 

Hvilke symptomer er der på skizofreni?

De psykotiske symptomer på skizofreni kan være følgende:

  • Man er ikke i stand til at afgøre, hvad der er virkelighed og fantasi. Man blander således disse to sammen.
  • Hallucinationer; man kan høre en stemme, se et menneske eller mærke en berøring, som egentlig ikke findes. Eksempelvis kan man høre stemmer som kommenterer på ens opførsel eller diskuterer ens handlinger.
  • Vrangforestillinger; man tror ens forestillinger er korrekte, og holder fast i at de er korrekte, selvom de egentlig bare er fantasier. Eksempelvis kan man føle sig forfulgt af onde magter.
  • Adfærdsmæssige ændringer; tab af lyst til at være sammen med andre mennesker eller møde nye mennesker. Man formår ikke længere at følge de usagte sociale regler.
  • Nedsat energi; man lider af overdreven træthed og har svært ved at få klaret helt almindelige gøremål.
  • Manglende interesse: man har ikke lyst til at deltage i fritidsinteresser, som man engang gjorde. Man begynder evt. også at isolere sig.
  • Sprogforstyrrelser: dette betyder at man ikke længere er istand til at tale i sammenhængende og/eller i forståelige sætninger. Efterhånden bliver man mere og mere tavs i selskab med andre mennesker. Man kan heller ikke udtrykke sig korrekt, og får mere eller mindre et dårligere ordforråd.

Hvilke årsager er der til skizofreni?

Årsagen til skizofreni er endnu ikke helt klarlagt, men der findes visse forhold der kan disponere til udviklingen af sygdommen, som eksempelvis arv og miljø. Sygdommen har en arvelig komponent, dvs. at hvis nogen i ens nære familie har - eller har haft - sygdommen, er der en øget risiko for at man selv udvikler sygdommen.

Der findes en teori om at sygdommen skyldes en forstyrret udvikling af hjernen, som begynder tidligt i livet - måske allerede i fosteret. Denne forstyrrelse medfører en øget sårbarhed. Hvis en sårbar person udsættes for psykisk belastning, eller andre negative miljøpåvirkninger under hjernens modningsprocess i puberteten, kan forstyrrelsen således øge risikoen for at udvikle psykiske sygdomme, såsom skizofreni.

  

Hvilke behandlingsmuligheder er der for skizofreni?

Skizofreni kan behandles, hvis man ihærdigt forsøger at hjælpe sig selv og søger hjælp. Behandlingen af skizofreni foregår i tre dele:

1. Antipsykotisk medicin: Disse lægemidler blokerer signalstoffet dopamin i hjernen. Overaktiv dopaminproduktion i hjernen er associeret med skizofreni. Medicinen har desværre mange bivirkninger. Disse kan være:

  • Indre uro
  • Muskelstivhed
  • Muskelkramper
  • Ufrivillige bevægelser
  • Vægtøgning
  • Forhøjet blodtryk
  • Diabetes

2. Samtaleterapi: Med denne terapi forsøger man, i samråd med en psykiater, at øge personens selvfølelser og selvforståelse. Her bliver familien ofte inddraget, for at optimere effekten af behandlingen.

3. Socialpsykiatriske foranstaltninger: Man træner og oparbejder personens sociale færdigheder, og øger forståelsen for sygdommen. Dette sker eksempelvis i form af undervisning i psykiske sygdomme, sammen med andre personer, der lider af psykiske sygdomme.

Skizofreni er en psykisk sygdom, der ofte kræver langvarig behandling. Men heldigvis er helbredelse muligt.

Lignende sygdomme

  • Depression

    Depression

    Hvad er depression? Depression er en sindslidelse, som kendetegnes ved nedsat lyst, energi og interesse i sin hverdag. World Health Organisation... Læs mere
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 18.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil