Hvad er et slagtilfælde?
Et slagtilfælde, også kaldet for apopleksi, er en tilstand i hjernen, der opstår på grund af en blodprop eller en blødning i hjernen. Årligt bliver omkring 12.000 mennesker ramt af apopleksi, hvoraf omkring en fjerdedel dør af det. Gennemsnitsalderen for det første slagtilfælde ligger over 65 år.
Hvilke symptomer er der på apopleksi?
Det er meget karakteristisk for en apopleksi, at symptomerne indsætter pludseligt i løbet af sekunder. Symptomerne afhænger af hvor i hjernen af apopleksien opstår, idet hjernens funktioner er placeret i forskellige separate områder i hjernen.
Følgende symptomer kan opleves ved et slagtilfælde:
- Halvsidig lammelse af ansigtet og/eller kroppen
- Taleforstyrrelser
- Synsforstyrrelser
- Påvirket bevidsthed
- Svimmelhed
- Vanskeligheder med at styre kroppen
Når du selv observerer ovennævnte symptomer på enten dig selv eller andre, bør læge kontaktes akut.
Hvilke årsager er der til apopleksi?
I de fleste tilfælde er det en blodprop i hjernen, der er årsagen til et slagtilfælde. I sjældnere tilfælde er det en blødning. Når hjernens blodforsyning bliver påvirket på grund af en blodprop, der blokerer for blodcirkulationen, eller når en blødning trykker på bestemte områder af hjernen, kan der ske et tab af kropsfunktioner. Dette skyldes at påvirkning af blodkredsløbet i hjernen kompromitteres og resultere i tab af nerveceller i det afficerede område. Hjernecellerne dør da de er meget sårbare overfor ilt og næringsmangel. Således vil man ofte efter en apopleksi lide af varige mén af forskellig grad.
Man er mere udsat for en apopleksi hvis man lider af forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, hjertesygdomme, diabetes mellitus type 1 og 2, rygning, alkoholisme, åreforkalkning, usund kost og lavt dagligt aktivitetsniveau. Derudover menes der at være et arveligt komponent, idet man er mere udsat for apopleksi hvis et beslægtet familiemedlem har haft en apopleksi.
Hvilke behandlingsmuligheder er der på apopleksi?
Diagnosen stilles på sygehuset hvor en neurologisk undersøgelse og en CT-scanning af hjernen vurderer sværhedsgraden af skaden. Den akutte behandling skal helst ske i løbet af 4,5 timer.
Er der tale om en blodprop, iværksættes blodpropopløsende behandling. For at forebygge en ny blodprop giver man blodpladehæmmende medicin såsom aspirin. En blødning i hjernen er sværere at behandle og kræver i svære tilfælde ofte en kirurgisk indgreb.
Livet efter en apopleksi kan være udfordrende. Træthed, hjerneskader og forstyrrelser af normale evner som f.eks. at tale, gå eller lave mad, kan være svært påvirkede. Uro, angst og usikkerhed kan også følge et slagtilfælde.
Mange af risikofaktorerne kan undgås ved en livsstilsændring i form af regelmæssig motion, mindre alkohol, rygestop og sund kost. Derved kan risikoen for udvikling af et slagtilfælde sænkes betydeligt.
