Slidgigt

Slidgigt

Hvad er slidgigt?

Slidgigt, også kaldet artrose, er en degenerativ ledsygdom, som næsten alle mennesker vil udvikle før eller siden. Sygdommen skyldes større slidtages og nedbrydning af ledbrusken end, hvad bruskcellerne kan nå at genopbygge.

For at forstå sygdommen er det nødvendigt at kende til et leds opbygning. I et led indgår der typisk to afrundede knogleender, som hver især beklædes med ledbrusk. Ledbrusken har en glat overflade, som medfører, at leddet lettere kan bevæges og samtidig kan ledbrusken absorbere stød og tunge løft, således at den underliggende knogle beskyttes. Omkring et led findes ofte en hinde, som således danner en ledhule for de to knogleender. I denne ledhule findes ledvæske, som smører ledbrusken. Uden om denne hinde findes desuden ledkapslen.  

  

Hvilke symptomer er der på slidgigt?

Idet slidgigt er en progressiv sygdom, som langsomt forværres, vil symptomerne også langsomt blive mere og mere invaliderende.

I begyndelsen ses ingen symptomer, men med tiden vil man opleve flere og flere af følgende symptomer og i større og større grad:

  • Smerte i leddet under og efter bevægelse af leddet. Smerten kan med tiden være til stede selv i hvile, hvilket kan medføre søvnmangel.
  • Stivhed, der specielt opleves ved længerevarende immobilitet af leddet, hvorfor især de påvirkede led er stive om morgenen. Med tiden kan det indskrænke graden af leddets bevægelighed.
  • Hårdhed i leddene, som skyldes dannelsen af små knoglevækster fra leddets kanter.

 

Hvilke årsager er der til slidgigt?

De fleste tilfælde af slidgigt har ingen kendt årsag. Disse tilfælde kaldes primær slidgigt. Når årsagen til slidgigt er kendt, kaldes det sekundær slidgigt.

Primær slidgigt er oftest relateret til den normale aldringsproces. Gennem aldringsprocessen øges vandindholdet i brusken og det protein, der vedligeholder brusken svækkes, hvorfor brusken degenerere. Dermed kan brusken ikke virke stødabsorberende og ikke reducere modstand i forbindelse med leddets bevægelse. De modstående ledflader bliver derfor ujævne, hvilket resulterer i bevægelsesindskrænkning, smerte og stivhed i leddet.

I få tilfælde er der et totalt tab af brusk mellem knoglerne i leddet. Gentagen brug af det slidte led kan i løbet af år irritere og skabe betændelse i leddet. Betændelse i ledbrusken kan stimulere nye knoglevækster, som ligeledes kan forværre bevægeligheden i leddet.

Sekundær slidgigt er forårsaget af en anden tilstand såsom fedme, gentagne traumer eller kirurgi i leddet, unormale led ved fødslen (medfødte misdannelser), diabetes samt andre hormonelle lidelser.

Fedme er en hyppig årsag til slidgigt, idet vægtøgning øger belastningen på brusken. Fedme sammen med aldring er de største risikofaktorer for udvikling af  slidgigt i knæene. Gentagne traumer (skader) i leddets bestanddeles, f.eks. ledbånd, knogler og brusk, menes at føre til tidlig slidgigt i knæene.

Nogle mennesker er født med unormalt dannede led (medfødte abnormiteter). Disse mennesker er særligt sårbare over for mekanisk slid, der forårsager tidlig degeneration og tab af brusk i det pågældende led.

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der for slidgigt?

Slidgigt kan behandles med medicin, som reducere smerterne, men der findes endnu ikke medicin, som kan påvirke sygdomsforløbet. Paracetamol kan lindre smerterne mens gigtmedicin, som kræver recept, virker både dæmpende på betændelsen og smertestillende.

Derudover anbefales det at revurdere om den livsstil man har, kan omlægges til en livsstil mere fordelagtig for sygdommen ved f.eks. et vægttab, øget motion for at øge muskelmasse samt gøre brug af redskaber, som absorbere stød og lindrer vægtbelastning såsom bestemt fodtøj, stok eller støttebånd. Derudover kan rådgivning fra en fysioterapeut være nyttig.

I nogle tilfælde er operation af leddet nødvendigt, hvorved man får indopereret f.eks. en ny kunstig hofte eller et kunstigt knæ.

Lignende sygdomme

  • Gigt

    Gigt

    Hvad er gigt? Gigt er et overordnet begreb, som dækker over sygdomme i bevægeapparatet, muskel- og skeletsygdomme og reumatologiske ... Læs mere
  • Forhøjet kolesterol

    Forhøjet kolesterol

    Hvad er forhøjet kolesterol? Forhøjet kolesterol er en tilstand hvor mængden af kolesterol i blodet er øget til usund... Læs mere
  • Diabetes type 2 (sukkersyge)

    Diabetes type 2 (sukkersyge)

    Hvad er type 2-diabetes? Diabetes mellitus type 2 er en sygdom der også er kendt som type 2 sukkersyge. Sygdommen er karakteriseret ved et... Læs mere
  • Sjögrens syndrom

    Sjögrens syndrom

    Hvad er Sjögrens syndrom? Sjögrens syndrom er en sygdom, der er karakteriseret ved en vedvarende betændelsestilstand i spyt og t... Læs mere
  • Overvægt

    Overvægt

    Hvad er overvægt? Ifølge World Health Organization (WHO) defineres overvægt og fedme som unormal eller overdreven fedtophobni... Læs mere
  • Leddegigt

    Leddegigt

    Hvad er leddegigt? Leddegigt, også kaldet rheumatoid artrit, er en kronisk sygdom i led, som ofte forværres med tiden og reducerer p... Læs mere
  • Fedtlever

    Fedtlever

    Hvad er fedtlever? Fedtlever, også kendt som steatose, er en sygdom, der skyldes ophobning af fedt i levercellerne. Mængden af fedt ... Læs mere
  • Korsbåndsskade

    Korsbåndsskade

    Hvad er en korsbåndsskade? Der findes to korsbånd i hvert knæ - det forreste og bagerste korsbånd - og deres primæ... Læs mere
  • Skinnebensbetændelse

    Skinnebensbetændelse

    Hvad er skinnebensbetændelse? Skinnebensbetændelse er en hyppig skade, der medfører smerter på indersiden af skinnebene... Læs mere
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 18.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil