Hvad er hyperhidrose?
Hyperhidrose er den medicinske betegnelse for en sygdom kendetegnet ved overdreven svedtendens i en grad, der er socialt invaliderende. Det er således en sygdom, hvor man sveder unormalt meget forskellige steder på kroppen. Det er ca. 3 % af Danmarks befolkning, som lider af hyperhidrose, svarende til ca. 200.000 danskere. Hyperhidrose er en sygdom, som mange mennesker lider af, men da mange af de mennesker skjuler det godt og lider i stilhed, forbinder man ofte hyperhidrose med en sjælden sygdom. Hyperhidrose begynder ofte i barndommen eller i teenageårene.
Hvilke symptomer er der på hyperhidrose?
Hyperhidrose er kendetegnet ved en usædvanlig stor svedproduktion, som er usammenhængende med den handling, som personen foretager sig. Det betyder, at man oplever, at svedproduktionen er langt større ved meget små aktiviteter, sammenlignet med svedproduktionen hos resten af befolkningen. Sveden drypper fra én, selvom man ikke er fysisk aktiv eller følelsesmæssigt påvirket.
Hyperhidrose inddeles i:
-
Lokal hyperhidrose: lige øget svedtendens på begge sider, der er lokaliseret i aksillen(armhulen), lyske, hænder og fødder
-
Universel hyperhidrose: øget svedtendens over hele kroppen, hvorunder ansigtet også kan være involveret
Hvilke årsager er der til hyperhidrose?
Personer, som lider af hyperhidrose, har generelt ikke flere svedkirtler end den normale befolkning, men deres svedkirtler er overaktive. Deres reaktion på svedstimulerende faktorer er større, end hvad der er behov for, og dette medfører en større svedproduktion end nødvendigt. Hyperhidrose er kategoriseret som en hudsygdom, men nervesystemet spiller også en stor rolle.
Hyperhidrose inddeles i primær og sekundær hyperhidrose:
-
Primær hyperhidrose skyldes ikke en anden underliggende sygdom, og er ikke en konsekvens af f.eks. lægemiddelbivirkninger. Det er således en medfødt sygdom, som er arvet fra ens forældre. Hvis det er lokal hyperhidrose, skyldes sygdommen ofte en forstyrrelse i nervesystemet, der stimulerer svedkirtlerne, eller selve kirtelcellerne, der udskiller sveden. Hvis det er universel hyperhidrose, skyldes det ofte overaktivitet i nervesystemet, der stimulerer svedkirtlerne.
-
Sekundær hyperhidrose skyldes en anden underliggende sygdomstilstand eller behandling. Det kan således skyldes bl.a. forhøjet stofskifte, diabetes mellitus, kræft eller visse lægemidler, f.eks. tricykliske antidepressiva, der får svedkirtlerne til at blive overaktive.
Hvilke behandlingsmuligheder er der til hyperhidrose?
Hyperhidrose kan behandles vha. flere forskellige præparater. Antiperspirant med aluminiumklorid går ind og hæmmer kirtelcellernes produktion af sved, hvilket reducerer ens svedtendens, lugtgener og svedpletter. Aluminiumklorid danner en klump i svedkirtlens udførselsgang, så sveden ikke kan komme op til hudens overflade. Antiperspirant kan fås både som creme og spray i varierende styrke, således at nogle virker i timer, og andre virker i dage.
Der findes også forskellige medicinske præparater, som skal indtages oralt. De virker ved at hæmme stimulering og aktivering af svedkirtlernes produktion af sved, hvormed svedtendensen reduceres. Nogle af de hyppigt anvendte lægemidler er antikolinergika, som hindrer nervesystemets aktivering af svedkirtlerne. Det sker ved, at ledningen af nerveimpulser til kirtelcellerne hæmmes af disse lægemidler. Det vil dog påvirke andre funktioner, som disse nervebaner også besidder, og derfor resulterer det ofte i bivirkninger som mundtørhed, tørre øjne, træthed og hovedpine. Eksempler på antikolinergika mod hyperhidrose er ‘Ercoril’ og ‘Ditropan’.
Man kan også behandle hyperhidrose med botulinumtoksin (Botox ®). Det indsprøjtes i de områder, som har overdreven svedproduktion, og her forhindrer det nerverne i at signalere og aktivere kirtelcellerne, så svedproduktionen hæmmes. Behandlingen sker under bedøvelse, så proceduren er helt smertefri, og effekten varer 3-6 måneder, hvorefter behandlingen må gentages.
Derudover findes der en række forskellige permanente behandlingsmuligheder i form af kirurgi. Man kan bl.a. forsøge at fjerne svedkirtlerne i f.eks. armhulen. Det er dog ikke sikkert, at alle svedkirtlerne fjernes, og ofte kræver det flere operationer for at give et godt resultat. Der er også risiko for store ar, infektioner og føleforstyrrelser i området efter operationen. Man kan også forsøge at reducere håndsved, ansigtssved og ansigtsrødme ved at overskære nogle af disse nerver, hvormed signalering til kirtelcellerne i områder hæmmes permanent. 80-95 % oplever dog, at kroppens andre områder begynder at svede kompensatorisk mere. Det kan bl.a. dreje sig om områder, hvor man førhen ikke svedte. Man kan derfor diskutere, hvor meget gavn man har af en sådan operation.
Derudover findes ‘iontoforese’, som er en type behandling, hvor der gennem et vandbad sendes en mild strøm over hudens overflade, og midlertidigt lukker udførselsgangene for svedkirtlerne. For en god og vedvarende effekt skal man dog have mange gentagne behandlinger.
