Hvad er urininkontinens?
Urininkontinens er karakteriseret ved manglende evne eller svækket kontrol over vandladningen. Tilstanden ses hyppigere hos kvinder end hos mænd. Ca. 10% af alle kvinder lider af urininkontinens, og de fleste kvinder oplever tilfælde af urininkontinens mindst én gang i livet.
Hvilke symptomer er der på urininkontinens?
Tilstanden viser sig ved ufrivillig, dråbevis urinlækage. Urininkontinens opstår oftest i forbindelse med fysisk aktivitet, nys eller hoste, der medfører et øget tryk mod blæren. Tilstanden kan inddeles i 3 stadier, afhængig af sværhedsgrad:
- Let: Urinlækage bestående af få dråber, 1-2 gange om måneden.
- Moderat: Daglig lækage af dråber/små portioner urin.
- Alvorlig: Større urinlækage mindst 1 gang om ugen.
To typer af urininkontinens
Stressinkontinens: Den hyppigste type af urininkontinens er stressinkontinens. Stressinkontinens forekommer når lukkemusklen til urinblæren bliver dårligere, således at musklen ikke længere kan forhindre urinen i at løbe ud. Urinlækage ses især ved øget tryk på urinblæren, som opstår ved eksempelvis grin, hoste eller nys. Tilstanden kan også vise sig når man er fysisk aktiv; løbetræner, hopper eller danser, og kan derfor opfattes som meget socialt begrænsende.
Urgeinkontinens: Kendetegnes som pludselig og stærk vandladningstrang, der er vanskelig at kontrollere. Tilstanden betegnes også som trang-inkontinens og forekommer, når blæremusklen pludseligt trækker sig sammen. Trangen opstår ofte pludseligt, og på et ubelejligt tidspunkt, således at personen ikke vil kunne nå toilettet. Urinlækagen ved urgeinkontinens er ofte stor, og trangen kan opstå op til 8 gange på én dag.
Hvilke årsager er der til urininkontinens?
Den nedsatte funktion af lukkemusklen kan opstå grundet følgende:
- Graviditet og fødsel, hvor bækkenbunden slides
- Kronisk hoste eller overvægt
- Fremfald af skede eller livmoder
- Østrogenmangel
- Medicin som kan svække urinrørets lukkefunktion
- Hvis blæren ikke tømmes tilstrækkeligt
Trang-inkontinens kan skyldes nerveskader, sklerose eller infektioner i blæren. I de værste tilfælde kan det skyldes kræft i blæren.
Hvilke behandlingsmuligheder er der på urininkontinens?
Urininkontinens undersøges hos lægen ved en urinprøve, hvor der tjekkes for bakterier i urinen, samt gennem en grundig sygdomshistorie, hvor du fortæller lægen om varighed/hyppighed af urinvejssymptomerne. Lægen kan også lave en undersøgelse af hvor godt du tisser (flow), og bede dig at føre et skema over din vandladning. Derudover kan blodet undersøges ved en almindelig blodprøve.
Afhængig af årsagen til udvikling af sygdommen, kan behandlingen rettes mod bækkenbund-træning eller medicinsk behandling. Den medicinske behandling består i, at der gives Yentreve, som forbedrer urinrørets lukkefunktion. Denne behandling har dog bivirkninger som eksempelvis kvalme, og det kan derfor være meget ubehageligt at indtage medicinen.
Hvis tilstanden dog er meget svær, er der mulighed for operation (TVT-operation). Dette sker oftest i forbindelse med stressinkontinens, hvor indgrebet foregår i lokalbedøvelse, og du kan gå hjem samme dag.
