Urolige ben

Urolige ben

Hvad er urolige ben?

Restless legs betyder urolige ben, og er en tilstand med muskelspændinger i benene, som medfører ustyrlig trang til at bevæge dem. Det er således en tilstand med mærkelige og ubehagelige følelser i benene og en uimodståelig trang til konstant at bevæge dem, når man slapper af. Ofte lindres tilstanden ved at gå lidt omkring, og selvom tilstanden måske ikke lyder så invaliderende, skal man ikke tage fejl. Restless legs syndrome (RLS) kan lede til søvnløshed (insomnia), hvilket kan begrænse ens funktionsniveau og livskvalitet.

 

Hvilke symptomer er der på urolige ben?

Patienter med syndromet beskriver følelserne i benene som:

  • Smertende
  • Brændende
  • Krybende
  • Kløende
  • Prikkende
  • En følelse af elektriske chok

Nogle personer oplever endda også disse symptomer i deres arme.

Symptomerne opleves oftest, når man forsøger at falde til ro i sengen om aftenen, men nogle oplever dem mere generelt ved almindelig afslapning i løbet af dagen. Symptomerne forværres oftest om aftenen og natten, mens de ofte kortvarigt lindres om morgenen. Af den grund vågner patienterne ofte om natten og har svært ved at få en god og lang nattesøvn. Situationen er ofte yderligere forværret, idet mange patienter med RLS også har periodic limb movement disorder (PLMD), som er periodiske bevægelser af ekstremiteter hvert 10. til 60. sekund, hvilke oftest opstår under søvn.

Uregelmæssig og utilstrækkelig søvn kan påvirke patientens evne til at lære, arbejde, koncentrere sig og udføre normale hverdagsopgaver og aktiviteter. Mangel på søvn kan i sidste ende føre til humørsvingninger, irritabilitet, depression, et svækket immunsystem og andre fysiske og sundhedsmæssige problemer.

 

Hvilke årsager er der til urolige ben?

Tilstanden tænkes at skyldes dårlig blodcirkulation, arvelige faktorer, at være en følge af andre tilstande eller en bivirkning af forskellige psykoterapeutiske medikamenter. Det kan bl.a. skyldes jernmangel, dårlig nyrefunktion eller graviditet. Tilstanden forekommer hyppigere hos kvinder end mænd, og hyppigheden stiger kraftigt med alderen, således at næsten hver anden over 60 år lider af symptomer på RLS i større eller mindre grad.

Der findes to typer RLS, hvoraf den primære er forårsaget af ukendte årsager.  Den hyppigste optræder før 45 års alderen, har tendenser der tyder på arvelighed, og desuden fortsætter symptomerne resten af livet med løbende forværring med tiden.

Den sekundære type RLS er forårsaget af en anden sygdom og starter ofte senere i livet end primær RLS. Den synes ikke at være arvelig og symptomerne opstår ofte mere pludseligt og forværres som regel ikke over tid. Sygdomme, som kan igangsætte RLS, er bl.a. diabetes, jernmangel, nyresvigt, Parkinsons sygdom mm. Hvor den primære type ikke kan kureres, bedres den sekundære type ofte så snart den udløsende faktor, f.eks. sygdom, er blevet behandlet.  

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der for urolige ben?

Sygdommen kan ikke helbredes, men symptomerne kan muligvis lindres med smertestillende medicin, udstrækningsøvelser, benmassage samt afslapningsteknikker såsom yoga. Det viser sig, at moderat træning kan hjælpe, mens overdreven træning kan forværre tilstanden, og derudover kan fravær af koffein, rygning og alkohol virke lindrende. Der findes forskellige medikamenter, som lægen kan udskrive til patienten, hvis ikke ovenstående virker. Dette er såkaldt dopaminerg medicin, som også bruges ved Parkinsons sygdom. Derudover kan den sekundære type, som sagt, behandles ved at behandle den udløsende faktor.

Lignende sygdomme

  • Søvnmangel

    Søvnmangel

    Hvad er søvnmangel? Søvnmangel opstår, når en person får mindre søvn end nødvendigt for at f&oslas... Læs mere
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 18.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil