4 gode grunde til at drikke kaffe

4 gode grunde til at drikke kaffe

Er det godt eller skidt for dit helbred at drikke kaffe? Vi har samlet fire ting, der taler for, at et moderat kaffeforbrug er sundt for dig.

Udover at smage godt gør kaffe en masse gode ting for din sundhed, hvis du drikker det i en moderat mængde. Forskere har påvist flere positive virkninger på din sundhed, der stammer fra den mørke drik. Her får du fem gode grunde til at drikke kaffe:

 

1. Kaffen mindsker din risiko for Parkinsons

Risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom bliver mindre, hvis du drikker kaffe. Et amerikansk studie konkluderede, at kaffeindtag ligefrem kunne halvere din risiko for at udvikle Parkinsons. Ifølge forsøget, mindskes risikoen mest, hvis du drikker mellem én og tre kopper kaffe dagligt.

Tidligere mente man også, at kaffe faktisk kunne afhjælpe symptomerne hos patienter med Parkinsons – man troede, at det blev nemmere for dem at kontrollere deres bevægelser – men det er blevet afkræftet af et stort forskningsforsøg, lavet på McGill University Health Center in Montreal i 2017.

 

2. Hjertesvigt optræder sjældnere hos kaffedrikkere

Et moderat kaffeindtag beskytter dig mod hjertesygdomme. Det er dog med streg under ’moderat’, for hvis du drikker fem kopper dagligt, er der ingen effekt, og hvis du drikker mere end fem kopper, bliver risikoen for hjertesygdomme større. Fire kopper kaffe om dagen mindsker til gengæld din risiko for hjertesvigt. Ifølge forskere kan det hænge sammen med, at kaffe har en positiv effekt på din diabetesrisiko og på forhøjet blodtryk – hvilket er to af de største årsager til hjertesvigt.

 

3. Kaffe lader til at beskytte dig mod leverkræft

I modsætning til alkohol har kaffe en positiv virkning på din lever. Forskning peger nemlig på, at kaffeindtag mindsker din risiko for at udvikle leverkræft. Videnskabsmænd fra det italienske institut Istituto di Ricerche Farmacologiche i Milano har analyseret data fra 3153 personer og har fundet ud af, at kaffedrikkere har en 40 procent lavere risiko for at udvikle leverkræft. Forsøget viste også, at hvis man drikker hele tre kopper kaffe om dagen, sænkes risikoen for leverkræft med 50 procent.

Forskerne har dog endnu ikke bevist, at den lavere kræftrisiko skyldes, at forsøgspersonerne drak mindre kaffe: Der er stadig en sandsynlighed for, at årsagen er, at folk med leverkræft drikke mindre kaffe.

 

4. Du forbrænder fedt hurtigere, hvis du drikker kaffe

Koffein hjælper din krop med at forbrænde fedt hurtigere. Det har vist sig, at dit stofskifte arbejder et sted mellem tre og 11 procent hurtigere, når du indtager koffein. Derfor forbrænder du fedt hurtigere, når du drikker kaffe. Det afhænger dog af, hvor meget du vejer; overvægtige forbrænder fedt 10 procent hurtigere, mens normalvægtige forbrænder fedt 29 procent hurtigere. Forskerne vurderer dog, at der er en mulighed for, at de positive effekter forsvinder, hvis du drikker kaffe hver dag.

 

Helt overordnet er en moderat mængde kaffe sundt

Det er helt fint at drikke tre til fire kopper kaffe om dagen, hvis du gerne vil holde dig sund. Det fastslår en stor undersøgelse fra november 2017, lavet af forskere fra det engelske universitet University of Southhampton. Forskerne sammenlignede resultater fra 201 tidligere studier og kom frem til, at folk, der drak tre til fire kopper kaffe dagligt, generelt var sundere og havde lavere risici for mange sygdomme end ikke-kaffedrikkere.

Undersøgelsen beviser dog ikke, at der er en årsagssammenhæng mellem kaffeforbruget og sundhedseffekten; der kan med andre ord være tale om, at sunde mennesker bare drikker mere kaffe. Men selv med det forbehold er undersøgelsen stadig godt nyt for kaffedrikkere. Den fastslår nemlig med sikkerhed, at et moderat kaffeforbrug ikke skader din sundhed, fortæller Robin Poole, der er en af forskerne bag forsøget.

 

Pas på, hvis du er gravid

Undersøgelsen kædede dog nogle få sundhedsproblemer sammen med kaffeindtag:

  • Kvindelige kaffedrikkere har større risiko for knoglebrud
  • Gravide kvinder med et stort kaffeforbrug har større risiko for at abortere. Pas derfor på med at drikke kaffe, hvis du er gravid

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil