Alle mennesker på planeten jorden indtager mikroplast på den ene eller anden måde, viser en ny rapport fra WHO. Nogle steder er det blevet beskrevet, at rapporten konkluderer, at det ikke er farligt, men konklusionen er ikke så klar og mere nuanceret.
WHO fortæller, at de regner med, at de største dele mikroplast går direkte gennem vores fordøjelsessystem og ud med afføringen uden at blive optaget i kroppen. De peger dog samtidig også på, at der er en risiko for, at de mindste partikler bliver optaget i vores organer.
De advarer mod, at mikroplast kan bære skadelige bakterier, som derved overføres til vores organer og gør os syge. Derudover peger rapporten på, at den optagne mikroplast kan være med til at gøre bakterier resistente over for antibiotika.
Indledende undersøgelser peger på, at det er ufarligt
Udfordringen, i forhold til at kende de sundhedsmæssige risici, der er involveret, ligger i, at WHO ikke ved, hvilke grænseværdier, der skal overtrædes, før man kan sige, at mikroplast udgør en sundhedsrisiko. Så selvom de beskriver, at det kan være farligt at indtage mikroplast, betyder det ikke, at det er gældende for de mængder, der optages i mennesker.
Rapporten konkluderer ikke, at der er et sundhedsmæssigt problem med mikroplast, men blot at det forekommer i drikkevandet i hele verden, og at man ikke ved, hvilke konsekvenser det har. De første undersøgelser peger dog på, at den mængde, vi optager i kroppen, ikke udgør en sundhedsrisiko.
Det er først inden for det sidste års tid, at man første gang fandt mikroplast i menneskelig afføring, og derfor er der selvsagt ikke meget forskning på området endnu. WHO peger på, at der skal mere forskning til på området, før man kan sige noget entydigt.
Hvad er mikroplast?
Mikroplast er små stykker plastic på under fem millimeter. Det meste mikroplast er bitte småt og kan end ikke ses med det blotte øje. Det transporteres oftest rundt med havstrømmene og er derfor at finde alle steder i verden.
Mikroplast kommer mange forskellige steder fra. Når plastic på den ene eller den anden måde ender i havet eller i naturen, så vil vand og sollys langsomt nedbryde det til mindre og mindre dele. Det forsvinder eller opløses dog ikke, men bliver derimod bare til flere, mindre dele.
Mennesker kan både indtage mikroplast igennem vores drikkevand, som det fortælles i denne rapport, men det kommer også fra indtag af animalske fødevarer. Mikroplast i havet bliver nemlig af nogle havdyr forvekslet med mad, fordi det ligner plankton. Så når vi fanger og spiser fisk og skaldyr, er der også en risiko for, at vi får mikroplast gennem systemet den vej.
På trods af, at man ikke ved, hvorvidt det er farligt, anbefaler WHO, at alle lande prioriterer at fjerne mikroplast og bakterier fra drikkevandet. Den ultimative anbefaling lyder, at vi på globalt plan skal holde op med at forurene vandsystemerne med plastic. Her venter et stykke arbejde. Hvert år udledes der otte millioner tons plastic i verdens have, svarende til 19 tons i minuttet.
