5 bizare medicinske tilstande, du nok ikke kender!

5 bizare medicinske tilstande, du nok ikke kender!

Ifølge Global Genes findes der i dag omkring 7.000 sjældne sygdomme, og hver dag tilføjes der nye til listen. En sjælden sygdom defineres, i Europa, som en sygdom, der påvirker mindre end 1/2000 mennesker. Nogle af disse sygdomme kender vi bedre end andre, heriblandt kræft i spiserøret og akut myeloid leukæmi. Derimod er der andre lidelser, der er så bizarre, at du vil blive tilgivet for at tro, at de blev fremstillet af en besynderlig filmforfatter.
  1. Alice in Wonderland-syndromet

Denne sygdom er en forstyrrelse i hjernen, som forringer en persons opfattelse af størrelse. Således kan personer med denne lidelse opleve ændringer af kropsbillede eller deres omgivende miljø, hvorved de opfatter kropsdele eller ydre genstande til at være større eller mindre, end de faktisk er. Det optræder oftest hos børn og forsvinder med alderen, men det kan vedblive.

 

  1. Vandallergi

I betragtning af, at omkring 60 procent af den menneskelige krop består af vand, kan det komme som en overraskelse, at nogle personer er allergiske over for vand. Mennesker, der er allergiske over for vand kan hurtigt udvikle kløende nældefeber efter deres hud kommer i kontakt med vand, især på halsen, armene og brystkassen. Det betyder, at disse mennesker ikke er i stand til at engagere sig i en række af normale dagligdags aktiviteter herunder at tage et karbad eller brusebad, gå til svømning, eller gå udenfor i regnen. Selv tårer kan føre til et allergisk udbrud med kløende udslæt for nogle individer, og i sjældne tilfælde, kan selv drikkevand udløse en allergisk reaktion.

 

  1. Levende-død-syndromet (Walking Corpse Syndrome)

Dette er en er en psykisk lidelse, hvor en person tror at han/hun mangler enkelte kropsdele, har mistet sin sjæl eller endda er død. Personer med lidelsen vil muligvis undgå at spise og drikke, med den tro, at de ikke behøver det, fordi de slet ikke eksisterer, og deres daglige aktiviteter omfatter ofte besøg på kirkegårde for at være tættere på døden. De vil derfor muligvis også forsømme deres personlige hygiejne og fysiske sundhed.

 

  1. Stenmandssyndromet

Dette er en genetisk tilstand, hvor muskler og bindevæv - såsom ledbånd og sener - regenererer til knogle som respons på skade, og efterhånden dannes et andet skelet, hvilket forårsager ubevægelighed, da personerne langsomt forvandles til en stenlignende tilstand indvendigt.

Deforme storetæer er ofte det første symptom på stenmandssyndromet efterfulgt af ledstivhed, bevægelsesproblemer og åndedrætsbesvær.

 

  1. Alienhånd-syndrom (AHS/anarkistisk hånd/Dr. Strangelove-syndromet)

AHS er en sjælden motorisk lidelse karakteriseret ved ufrivillig dog målrettet aktivitet i den ene hånd. For eksempel kan en person med den lidelse begynde at knappe deres skjorte med den ene hånd, mens den anden hånd knapper skjorten på, uden patienten opdager det. Indimellem kan patienter med AHS også opleve ufrivillige bevægelser i et af deres ben, hvilket er kaldet alienben-fænomener.

I svære tilfælde af AHS kan tilstanden blive meget aggressiv. Der har været rapporter om folk med denne lidelse, som spontant slår sig selv, mens andre patienter har rapporteret, at deres ukontrollerede hånd forsøger at kvæle dem.

Fordi disse bizarre medicinske tilstande er så sjældne, er det måske ikke overraskende, at der eksisterer meget lidt forskning omkring, hvad der præcis forårsager disse sygdomme, og hvordan de kan behandles. Der findes dog flere sundhedsorganisationer som samarbejder for at fremme forskning i sjældne sygdomme.

 

Kilder:

http://www.medicalnewstoday.com/articles/312509.php

 

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil