5 tips til en sundere jul

5 tips til en sundere jul

En god december kan ofte mærkes i januar. Derfor får du her fem gode råd til at passe bedre på kroppen i julemåneden.

December er for mange lig med julefrokoster og god mad i stride strømme. Julen er et afbræk fra resten af kalenderåret, hvor vi tillader os selv at spise til vi revner. Og gerne mere end det. 

Det skal der også være plads til. Men hvis du gerne vil igennem julemåneden uden nødvendigvis at sætte hele januar af til slankekur, så kommer her fem råd til, hvordan du kan begrænse julesulen.

 

1. Hold godterne i skabene

Julekleiner, marcipan, chokolade. Det er svært at sætte en finger på slikudvalget i december. Men det er både en velsignelse og en forbandelse. For når vi lader de søde sager stå i stuen eller på spisebordet, spiser vi mere, end vi egentlig har lyst til. Det gør vi, fordi sukkeret går hurtigt i blodet og giver os en kortvarig følelse af velvære.   

Gør derfor dig selv den tjeneste at smide alle de søde sager ind i skabet, så du ikke fristes unødigt, lige så snart du sidder i sofaen.

 

2. Mindre portioner

Ligesom med julegodterne, så har vi en tendens til at spise mere brun sovs og flæskesteg, end vi egentlig har lyst til. Derfor er der et par gode huskeregler, du kan bruge til både julefrokosten og juleaften. 

Hvis det er muligt, så tag en mindre tallerken. Allerede dér skærer du ned for portionstørrelsen. Når du har spist første portion, så vent 20 minutter, inden du tager anden omgang. 20 minutter er nemlig den rum tid, kroppen skal bruge til at vurdere, om den egentlig overhovedet stadig er sulten. 

Hvis du er typen, der springer måltider over for at kunne overpræstere ved hovedretten, så overvej at lade vær med det. Sørg for at spise et sundt måltid og drikke rigeligt med vand til frokost, selvom du skal til julefrokost om aftenen. Udover at begrænse mængden af mad, du kan klare senere, så lægger det også en god bund, så du ikke bliver slået ud af snapsen inden desserten.

 

3. Nyd vintervejret udenfor

Det er hyggeligt at sidde indenfor og kigge på sneen, der falder udenfor. Men det kan være lige så hyggeligt at tage frakken på og gå en tur i vintervejret. 

Du kan derfor med fordel gøre det til en tradition at hive familien med i parken eller bare med ud på en god, lang gåtur. Nyd juleudsmykningen i gågaden eller gå på jagt efter et juletræ. 

Er der hvidt udenfor, kan du tage kælken med, bygge en snemand i haven eller starte en god gammeldags sneboldkamp. Hvis vejret er til det, er skøjteløb også en hyggelig mulighed.

 

4. Kør den ind uden alkohol

Alkohol feder ikke i sig selv. Men det er teknisk set et giftstof, som vi drikker. Det betyder, at kroppen vender opmærksomheden mod dén i stedet for at nedbryde madvarerne ordentligt. Det fører til, at fedt og kulhydrater bliver oplagret i kroppen. Derfor kan du med fordel drikke alkoholfri drikke, hvis du vil undgå unødige, ekstra kilo.

 

5. Brug isterninger

Slutteligt får du et lille, frækt tip. Hvis du smider et par isterninger i dit vinglas, så drikker du lidt mindre, da vandet stiller tørsten, og mængden af vin i glasset mindskes (så er vi tilbage ved de mindre portioner). Hvis du samtidig drikker et glas vand for hver alkoholgenstand, du indtager, så hjælper du også kroppen med at fordøje maden. 

Det kan også betyde, at du får mindre ondt i hovedet dagen efter julefrokosten. 

 

Glædelig jul!

Kilder

1. https://www.mainlifestyle.dk/skoenhed/sundhed-traening/sundhed-8-tips-til-…
2. https://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/art5395583/Mange-spiser-uden-at…

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 18.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil