6 grunde til at spise masser af stærk mad

6 grunde til at spise masser af stærk mad

Hvis du er en af dem, der ikke kan få nok chili i din salsa, så er der gode nyheder. Stærk mad har nemlig mange sundhedsgavnlige egenskaber.

Selvom det kan føles som om det brænder i din mund, er der intet usundt i at spise krydret mad. Faktisk er stærke krydderier på mange måder godt for dit helbred. Her er seks grunde til at spise masser af stærk mad.

 

1. Stærk mad får dig til at leve længere

Hvis du ofte spiser stærkt krydret mad, kommer du i gennemsnit til at leve længere end ellers. Forskere fra Harvard og det kinesiske center for sygdomskontrol og -prævention fandt i 2015 ud af, at folk der spiser stærk mad seks til syv dage om ugen har en lavere dødelighedsrate end andre.

Faktisk faldt dødelighedsraten hos folk der spiste stærk mad med hele 14 procent, og man behøver kun spise det én gang om dagen for at opnå effekten.

 

2. Stærk mad gør dig mæt hurtigere

Jo stærkere din chili con carne er jo mere mætter den. Stærkt krydret mad fører til en større grad af mæthedsfornemmelse end samme ret uden krydderier – selvom der altså er samme mængde kalorier. På den måde kan det være lettere at skrue ned for sit kalorieindtag, hvis man spiser stærk mad. Derudover er det nemmere at skære ned på saltet i sin ret, hvis den er krydret. For meget salt er nemlig med til at øge risikoen for forhøjet blodtryk.

 

3. Chili styrker dit immunforsvar

På grund af chilifrugters høje indhold af A og C vitamin kan den være med til at styrke kroppens immunforsvar. A-vitamin er nødvendig for kroppens vedligeholdelse af slimhinderne i øjne, tarme, luftveje og urinveje – der alle er med til at forsvare kroppen mod bakterier. C-vitamin er blandt andet beskyttende over for flere kræftfremkaldende stoffer. Chilifrugter indeholder tre gange så meget C-vitamin som en appelsin med samme vægt.

 

4. Chili kan hjælpe dig med at tabe dig

Chili indeholder stoffet capsaicin, der er med til at øge din forbrænding. Det er fra capsaicin, chilien får sin stærke smag, og det er også capsaicinen, der gør, at man ofte får det varmt og begynder at svede, når man spiser chili.

Capsaicin påvirker vores muskelceller på en måde, så de begynder at producere varme – også selvom de befinder sig i en hviletilstand, mens vi spiser. 

Den produktion af varme betyder, at din forbrænding stiger, når du spiser chili. Derfor kan chili være med til at øge stofskiftet, og på den måde er det lettere at tabe sig, hvis man spiser chili.

 

5. Gurkemeje kan bekæmpe betændelse

Gurkemeje kan i nogle tilfælde være med til at stoppe betændelse. Det skyldes, at gurkemeje indeholder stoffet curcumin, der er et naturligt stof, der bekæmper betændelse. Curcumin findes også i karry, og er faktisk det stof, der giver karry og gurkemeje sin gule farve. 

Det eneste problem er, at der skal meget curcumin til, for at reducere betændelsen, og det kan altså være svært at spise nok gurkemeje til at opnå dette. Derfor bliver curcumin også brugt i vitaminpiller og kosttilskud. 

 

6. Chili kan beskytte hjertet

Capsaicin – det samme stof, der kan øge dit stofskifte – kan være med til at reducere ophobning af kolesterol i kroppen og øge udskillelsen. Det medfører, at dit kolesteroltal bliver sænket. 

Samtidig blokerer capsaicin også for virkningerne af et gen, der får arterierne til at trække sig sammen – hvilket gør plads til, at blod kan strømme gennem blodkarrene.  

Kilder

1. https://www.healthline.com/health/five-reasons-to-eat-spicy-foods
2. https://www.bmj.com/content/351/bmj.h3942
3. https://www.dr.dk/levnu/mad/spis-bare-loes-chili-er-baade-staerk-og-sund
4. http://livsstil.tv2.dk/2015-06-30-saa-meget-chili-skal-man-spise-for-at-oe…
5. https://klogkost.dk/nyheder/fodevarer/urter/1217-5-grunde-til-at-spise-chi…
6. https://www.b.dk/sundhed/spis-staerkt-lev-sundt-krydret-mad-er-godt-for-he…
7. https://www.healthline.com/nutrition/top-10-evidence-based-health-benefits…

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil