Alt der er værd at vide om rejsediarré inden du tager afsted

Hvad er rejsediarré?

Den klassiske rejsediarré defineres som tre eller flere løse eller vandig afføringer inden for 24 timer, og tilstanden ledsages ofte af symptomer, såsom mavekramper, feber, kvalme, opkast og/eller blod i afføringen. En mild til moderat diarré er en til to løse afføringer pr. dag uden ledsagesymptomer. Rejsediarré opstår oftest omkring seks til syv dage efter man er ankommet til rejsemålet, og det vil hyppigt aftage inden for tre til fire dage uden behov for behandling. Mange af de der rammes af rejsediarré ender dog med at ændre deres rejseplaner eller afbryde rejsen, fordi symptomerne er så uudholdelige.

Hvad er årsagen til rejsediarré?

Der findes flere forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som kan forårsage rejsediarré. Det afhænger af, hvor man rejser hen, hvilken tid på året man er afsted, og i hvilket miljø man befinder sig. De hyppigste af disse årsager er bakterier - disse er årsag til 80 % af tilfældene. De arter som oftest forårsager diarré hos de rejsende, er E.coli - her især de såkaldte ETEC (enterotoksiske E. coli), og Campylobacter. Sjældnere er virus den underliggende årsag, men er uheldet ude er det ofte fordi man er inficeret med rota-eller norovirus. Hvis tilstanden opstår meget pludseligt og kort efter et måltid, tyder det på at man har indtaget et toksin fra en bakterie, uden at bakterien nødvendigvis selv er tilstede.

Hvordan forebygger man rejsediarré?

For at undgå rejsediarré kan man med fordel følge disse råd:

God håndhygiejne når man tilbereder og indtager måltider – helst sæbe og vand, samt alternativ håndsprit med minimum 60 % alkohol.
I forlængelse af ovenstående er det vigtig med sund fornuft, når man vælger mad og drikke – vælg med fordel kun mad som er tilstrækkeligt opvarmet, undgå vand fra hanen, kolde saucer og dressinger, mad som har været opvarmet men stået i stuetemperatur for længe, og mad fra markeder.
Præ-, pro- og synbiotika anbefales ikke til generel forebyggelse af rejsediarré, da der er ingen studier der tyder på at dette reducerer risikoen for rejsediarré. Der er dog intet farligt ved kosttilskuddet.
Vaccine mod Dukoral kan generelt ikke anbefales med mindre risiko for kolera er til stede
Vaccine mod rotavirus til spædbørn bør overvejes ved længerevarende rejse i et uland.
Antibiotikaprofylakse anbefales generelt ikke. Det skyldes, at man kan risikere at blive inficeret med antibiotikaresistente bakterier, som er langt mere farlige end de der typisk er årsag til diarré.

Når uheldet er ude – hvad gør jeg så?

Når man er ude at rejse, kan det ofte være uoverskueligt at skulle finde en udenlandsk læge som skal behandle én, og de fleste vælger at tage sagen i egen hånd. Lægehjælp i ulande kan også indebære risiko for at få andre sygdomme med derfra, forårsaget af f.eks. kontaminerede nåle ved venepunktur eller lignende. Derfor kan det være godt at vide, hvordan man selv bedst behandler rejsediarré. Det vigtigste er at undgå dehydrering. Dernæst er det et plus, hvis man kan lindre symptomer, afkorte forløbet og undgå at ændre eller afslutte rejsen. Husk også; rejsediarré er selvbegrænsende, ofte ukompliceret og kortvarig.

Væske- og elektrolytbehandling: Dette er det vigtigste punkt i behandlingen – specielt hos børn og ældre. Man kan anvende ’oral rehydration solution’ (ORS), samt Revolyt. Hos voksne er det ofte tilstrækkeligt, hvis man sikrer et væskeindtag på ca. 2500 ml/døgn plus 200 mL pr. afføring, kombineret med kulhydrat og salt. En effektiv hjemmeblanding består af 1 L kogt vand med 8 teske sukker og 1 teske salt og saft fra 2 appelsiner
Obstipation: Loperamid der mindsker tarmens peristaltik bør kun anvendes af voksne og børn over seks år men bør begrænses til to døgn. Ved svære tilfælde med blodig diarré og feber bør det ikke tages i monoterapi, men derimod sammen med antibiotika. Det lindrer symptomer og afkorter ofte varigheden af diarré.
Antibiotika: Dette kan anvendes mod svær diarré, hvis bakterien er følsom over for antibiotika. Gennemsnitligt afkortes forløbet fra tre dage til halvanden dag. Hyppigt bruges azithromycin eller ciprofloxacin mod rejsediarré. Men bagsiden af medaljen er risikoen for infektion af multiresistente bakterier, som kan resultere i mere alvorlige sygdomme, der kan være svære at behandle, modsat selvlimiterende rejsediarré. Ved feber over 38,5 grader, svarende mere end nogle få dage, diarré i over 14 dage og/eller blodig afføring, bør man så vidt muligt søge læge.

Kilder: