Alzheimers kan stamme fra herpesvirus

Alzheimers kan stamme fra herpesvirus

Ny forskning tyder på, at Alzheimers sygdom bliver påvirket af to forskellige herpesvirusser. Og det kan komme til at betyde meget for forebyggelsen af demens.

Note: Der er ikke tale om Herpes Simplex virus 1 (forkølelsessår) eller Herpes Simplex virus 2 (herpes på kønsdelene).

Herpesvirusser kan føre til Alzheimers sygdom. Det er i hvert fald det, en ny amerikansk undersøgelse fra Icahn School of Medicine tyder på. Det fører til nyt håb om medicinsk forebyggelse af demens. Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens. Dens symptomer inkluderer hukommelsestab, sprogproblemer, desorientering og personlighedsændring.

Den nye opdagelse har fundet, at hjerner med Alzheimers har næsten den dobbelte mængde af to forskellige herpesvirusser – der hedder HHV-6A og HHV7 – end raske hjerner har. Ifølge forskerne tyder det derfor på, at der er en sammenhæng mellem herpesvirusser og Alzheimers – og at herpesvirusser måske endda kan være årsag til Alzheimers. De amerikanske forskere har også opdaget, af herpesvirusserne påvirker hjernens evne til at udskille stoffet beta-amyloid – som er et affaldsstof, der ophober sig hos alzheimerpatienter og slår hjerneceller ihjel. Beta-amyloid forværrer Alzheimers sygdom.

 

Hvad betyder opdagelsen?

Ifølge forskerne bag undersøgelsen kan opdagelsen på længere sigt føre til nye behandlingsmuligheder.

”Disse fund åbner døren for nye muligheder for at undersøge behandlinger af en sygdom, hvor vi har haft hundredvis af fejlagtige forsøg,” siger Sam Gandy, seniorforsker bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

Forskerne kan endnu ikke svare på, om herpesvirusserne er den primære årsag til Alzheimers sygdom. Men ifølge forskerne er det i hvert fald tydeligt, at herpesvirusserne påvirker hjernen i den retning. De forstyrrer cellenetværket i hjernen, og sætter farten op på udviklingen af Alzheimers sygdom.

 

De dårlige nyheder

Selvom forskerne nu mener, at herpesvirusserne spiller en rolle i udviklingen af Alzheimers, så er det ikke lig med nye behandlingsmuligheder her og nu. Herpesvirussen HHV-6A er nemlig svær at behandle.

Derudover er der ingen gode teknikker til at undersøge, om levende mennesker er smittet med de to herpesvirusser. Den amerikanske forskning byggede på undersøgelser af afdøde patienters hjerner.

 

Forskerne ser nye muligheder

Forskerne mener, at der skal udvikles nye muligheder til at genkende, hvilken virustype et levende menneske er smittet med. Næste skridt for forskerne på Icahn School of Medicin er at undersøge rygmarvsvæske for at finde ud af, om man på den måde kan genkende de to herpesvirusserne. 

De amerikanske forskere vil også undersøge virussernes påvirkning mere indgående, så de kan være sikre på, hvilke nye muligheder for behandling og hvilken forebyggelse der kan opstå.

 

Forskellige herpesvirusser

Selv hvis man ikke har haft symptomer på en herpesvirus, vil den ligge latent i kroppen resten af livet. Hos nogle kan virussen med engang imellem blive aktiv, men de fleste har ingen problemer. 

Stort set alle danskere har herpesvirussen HHV-6B – som altså ikke er en af de to herpesvirusser. HHV-6B smitter via spyt. I alt findes der ni forskellige herpesvirusser, og det er altså kun to af dem, der er sat i forbindelse med Alzheimers. 

Kilder

1. https://www.cell.com/neuron/fulltext/S0896-6273(18)30421-5?_returnURL=ht...
2. https://www.telegraph.co.uk/science/2018/06/21/alzheimers-disease-may-tr...
3. https://videnskab.dk/krop-sundhed/alzheimer-hjerner-indeholder-stoerre-m...

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 18.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil