Angst er en medfødt psykofysiologisk reaktion, der øjeblikkeligt udløses ved pludselig fare med henblik på ”fight or flight”, flygt eller kæmp. Gennem uhensigtsmæssig indlæring kan angst udløses af mange andre forhold, såsom tilstedeværelse af edderkopper.
Angst er en naturlig mekanisme, som mennesket besidder, og som er yderst fordelagtig for at beskytte os mod fare. Overdreven angst derimod er sygeligt og kendetegnes ved uoverensstemmelse mellem angstreaktionen og karakteren af den ydre fare. Dette kan være yderst invaliderende for personen.
Fobier er normalt
Undersøgelser viser, at op til 30 procent af alle mennesker lider af en form for angst på et eller andet tidspunkt i deres liv. Angst medfører stor lidelse for de berørte men kan behandles ved eksponeringsterapi, hvor patienten gradvist udsættes for den genstand eller kontekst, der provokerer angstreaktionerne. Angstreaktioner er typisk præget af hjertebanken, sveden, mundtørhed, åndenød, kvalme, svimmelhed, muskelspændinger og koncentrationsbesvær.
Hvis eksponeringsterapi har været succesfuld, er der blevet dannet en ny "sikker" hukommelse hos patienten, der overskygger den gamle ”frygt”-hukommelse. Men ikke alle bliver hjulpet af denne type behandling, dels fordi den læring, der finder sted under behandlingen, ikke er permanent; dels fordi ”frygt”-hukommelsen kan vende tilbage på et tidspunkt senere efter en oprindelig succesfuld eksponeringsterapi. Forskere i hukommelse har nu påvist, at forbedringen efter behandlingen kan gøres mere varig.
Det hjælper gradvist at blive udsat for ens fobi, viser studie
Når en person mindes om noget, bliver hukommelsen ustabil og derefter gemmes den på ny. Hvis du afbryder ny lagring på hukommelsen, såkaldte rekonsolidering, kan dannelse af hukommelsen blive ødelagt, og den hukommelse, der lagres, kan blive ændret. En ”frygt”-hukommelse kunne således blive svækket eller slettet, og det giver håb for en bedre behandling af angstlidelser. Men indtil nu har der været tvivl om, hvorvidt dette ville være muligt, fordi ældre og stærkere minder har vist sig at være vanskeligt at forstyrre.
Forskere fra Uppsala Universitet og Karoliska institut i Sverige har for nyligt publiceret nye resultater, der fortæller at det er muligt at benytte denne metode til at reducere frygt i livslange fobier.
Forskerne udsatte personer med araknofobi for edderkoppebilleder, mens de målte personernes hjerneaktivitet i amygdala, den del af hjernen, der er stærkt knyttet til frygt. Først blev de udsat for en mindre eksponering og ca. 10 minutter efter for en mere omfattende eksponering.
Forskerne kunne observere, at en aktivering af "frygt"-hukommelse medførte betydelig reduceret amygdala-aktivitet, når personerne så på edderkoppebilleder igen den efterfølgende dag. Fordi hukommelsen blev gjort ustabil før eksponering og herefter genlagret i sin svækkede form, vendte frygten ikke lige så nemt tilbage. Dagen efter eksponering, viste den gruppe, der modtog en indledende aktivering af deres edderkoppefrygt, reduceret aktivitet i amygdala sammenlignet med en kontrolgruppe. Undvigelse af virkelige edderkopper viste også en faldende tendens, hvilket kunne forudsiges ud fra aktiveringsgraden af amygdala.
Det virker derfor til, at der ikke skal meget til for at ændre den frygt, man har for forskellige objekter eller situationer. Har du fobi for edderkopper, slanger, højde eller noget helt fjerde, kan eksponeringsterapi med denne kobling måske hjælpe dig af med din livslange frygt og give dig en større følelse af frihed.
Kilder:
https://www.sciencedaily.com/releases/2016/08/160825130602.htm
