B-vitamin til skizofrenipatienter

B-vitamin til skizofrenipatienter

Mange danskere lider af skizofreni, men trods at behandlingsmulighederne er forbedret de seneste år, er der stadig ingen kur. Et studie har nu vist en sammenhæng mellem B-vitamin og symptomlindring hos skizofrene.

Skizofreni er en psykisk lidelse som ca. 25.000 danskere lider af, og sygdommen tiltræder oftest i alderen 15-30 år. Forskere mener at både arv og miljø spiller en rolle i forbindelse med udvikling af skizofreni. Den skizofrene er påvirket af bizarre vrangforestillinger, syns- og hørehallucinationer, ukontrollerbare kropslige oplevelser og følelser af påførte handlinger.

For en effektiv behandling, er det vigtigt at diagnosen stilles tidligt i forløbet, og at der hurtigt iværksættes en god behandlingsstrategi for at bremse yderligere progression af sygdommen. Selvom behandlingen er blevet betydelig bedre de seneste år, er der kun 1 ud af 5 der kommer sig over sygdommen. Behandling består bl.a. af nye medikamenter, psykoterapi og socialpsykiatrisk støtte og aktivering. Der findes ingen kur mod sygdommen, men behandling virker symptomlindrende.

En gruppe engelske forskere har undersøgt virkningen af en høj dosis af B-vitamin på skizofrenipatienter. De har lavet en såkaldt metaanalyse, dvs. en analyse af en række videnskabelige undersøgelser omkring netop denne virkning, således at næsten alt viden om emnet er blevet samlet i ét.

Denne analyse kunne vise, at B-vitamin havde en symptomlindrende effekt på skizofreni. Høje doser af B-vitamin – såsom B-6, B-8 og B12 – var forbundet med en markant reduktion af symptomer på skizofreni. Derudover kunne en vitaminpille, der indeholdte flere forskellige vitaminer, men med høj dosis af B-vitamin, yde samme positive effekt. En lav dosis af B-vitamin viste dog ingen nyttig effekt.

Virkningen var størst, når tilskuddet blev iværksat tidligt i forløbet, hvor patienten blot havde været mærket af symptomerne i en kort tidsperiode.

På trods af at metaanalysen bygger på hele 18 studier med i alt 832 skizofrene forsøgsdeltagere, er der stadig uklarheder vedrørende denne effekt. Det er derfor nødvendigt at lave flere videnskabelig undersøgelser for at klarlægge denne association, og hvorfor man ser sådan en effekt.

 

Kilder:

1. http://www.medicalnewstoday.com/articles/315866.php
2. http://www.psykiatrifonden.dk/viden/diagnoser/skizofreni-og-andre-psykoser/skizofreni.aspx

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil