Hvad er eksem?
Eksem er en kendt hudsygdom, som ikke smitter, men som optræder hos ca. 10 % af den danske befolkning. Sygdommen medfører betændelse i hudens ydre barriere og er en fælles betegnelse for flere hudlidelser med næsten ens symptomer. Disse symptomer kan involvere rødme, hævelse, tørhed, kløe, skæl og evt. blæredannelse og opstår som følge at et stof, som irriterer huden eller pga. huden er for tør og sprækker.
Hvorfor nogle udvikler eksem er ikke klarlagt ifølge den danske eksemguide, men miljø og arv menes at spille en stor rolle. Selvom man ikke har kunne forklare årsagen, er det tydeligt, at huden er forskellig fra personer med og personer uden eksem. Den er tyndere og mere sårbar for infektioner, fordi huden, som normalt fungere som en barriere mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer og snavs, er mere tør og sprukken, hvormed mikroorganismerne lettere kan inficere kroppen og forårsage betændelse. Betændelsen medfører, at huden bliver rød, hævet og begynder at klø.
En af de mange typer eksem er atopisk eksem, også kaldet bøjefureeksem, som hyppigst ses hos børn, hvor 20 % af de danske børn lider heraf. Her er hudens funktion som barriere forringet, hvormed den har svært ved at holde på væske, hvorfor den bliver tør og sprukken. Desuden indeholder huden mindre fedt, hvorfor den bliver udsat for kraftigere belastning. Hyppigst ses ekstrem kløe og væskende udslæt hos børn under 2 år, mens mellem 2 og 12 år udtrykker det sig mere som fortykkede og tørre områder med sprækker på især arme og ben samt i hovedet med specielt hovedbund og pande som sårbare områder.
Ny undersøgelse viser bakteries påvirkning af eksem
Et nyt studie fra Rotterdam har måske fundet måske årsagen til eksem. Det viser sig i 70 % af tilfældene er personer med eksem koloniseret med bakterien staphylococcus aureus, også kaldet den gule stafylokok, i deres hudsår. Hos patienter hvor deres sværhedsgrad for sygdommen var sværere, var der større risiko for at være koloniseret. Disse resultater giver en klar indikation for vigtigheden af denne kolonisering som en mulig udløser til eksem. Desuden var de steder på huden, som ikke var præget af eksem, koloniseret af s. aureus i 39 % af tilfældene sammenlignet med de 70% risiko de steder, hvor eksemen kom til udtryk. Denne procent af patienter med tilstedeværelse af s. aureus på deres raske hud er næsten 20 gange større end hos de raske kontrolpersoner, som indgik i studiet.
Dertil viste det sig, at 80 % af patienterne med eksem havde en type s. aureus, som producerede toxiner, hvilket er bakteriens giftstoffer, og er kendt for at udløse inflammation. Dette bidrager til den forringede hudbarriere, som der ses hos patienterne. På baggrund heraf overvejer forskerne, om bakterien muligvis kan være den primære udløser af tilstanden.
Lige nu behandles eksem med kortikosteroider og evt. antibiotika, hvis der er infektion. Denne behandling er dog ikke helt uskadelig, da disse medikamenter kan resultere i bivirkninger, modstandsdygtighed over for lægemidlet og kan skade hudens normale og gavnlige bakterier, hvorfor lægemidlerne ikke er egnet i en længere periode. Forskerne vil nu begynde at undersøge, hvor patienter med eksem i stedet responderer ved en behandling egnet mod stafylokokker. Måden hvorpå dette stof mod stafylokokker virker, er forskellig fra antibiotika, så selv antibiotikaresistente bakterier vil være følsom overfor behandlingen. Der er endnu ikke observeret nogle s. aureus, som er modstandsdygtige for dette stof og desuden virker det meget specifikt, således at de andre bakterier som normalt findes i huden, ikke påvirkes. Af den grund kan stoffet bruges i en længere periode.
Stoffet findes allerede i et medikament kaldet Gladskin, som er en creme til huden der anvendes ved betændelsestilstande, såsom eksem. Der er allerede nu påbegyndt et studie, som undersøger, hvordan patienter med eksem responderer på Gladskin. Dette studie vil vise, hvilken betydning en målrettet stafylokokbehandling har for symptomerne forbundet med eksem og den overordnede mikrobiologiske miljø på huden.
Det bliver spændende at se, hvordan denne behandling virker i forhold til en mulig længerevarende behandlingsmetode for patienter med eksem.
