Hvad er en diskusprolaps?
Diskusprolaps er en skade på opbygningen af rygsøjlen, som ofte er meget smertefuld. Rygsøjlen er bygget af ryghvirvler, som holdes sammen af elastiske ledbånd og mellemliggende båndskiver. Denne båndskive kaldes også discus på latin, og består af bindevæv og en centralt placeret geleagtig kerne. Båndskiverne gør rygsøjlen bevægelig og de virker stødabsorberende. Bagerst i rygsøjlen ses hvirvelkanalen, hvor nervebaner fra hjernen til periferien passerer igennem. En discus, der træder ud og trykker på dette nervebundt i rygmarvskanalen, virker irriterende på nerverne og derfor oplever personen smerte.
Diskusprolaps ses ofte ved trafikuheld, faldtraumer eller pludselig overbelastning af rygsøjlen. Derudover er alderdom ofte associeret med diskusprolaps idet der sker en aldersbetinget nedbrydning af bindevævet, så det bliver svagere og den bløde kerne kan derved lettere pose ud og presse på rygmarven.
Symptomerne er nedsat kraft eller lammelse af én eller flere muskler, samt føleforstyrrelser og smerter, der stråler ud i arme eller ben.
Er bakterier skyld i smerten?
Nyere forskning har kunnet observere, at nogle diskusprolapser var inficeret af bakterier. Disse bakterier har muligvis en betydning for de forandringer, som sker i knoglerne og vævet efter en diskusprolaps. Disse forandringer kaldes modic-forandringer. Dette har ledt til en stor interesse for antibiotika som led i behandlingen af rygsmerter.
En metaanalyse, som analyserede 11 studier, der alle havde undersøgt sammenhængen mellem bakterier og diskusprolaps blev lavet i 2015. Analysen viste at ca. 34% af forsøgspersonerne fra de forskellige studier havde bakterier i vævet fra diskusprolapsen. Den hyppigst forekommende bakterie var Propionibacterium Acnes. Samtidig kunne analysen vise, at bakterierne var medskyldige i de såkaldte modic-type 1 forandringer og at smerten var forbundet med tilstanden.
Modic-type 1 forandringer ses hos ca. 6 % af befolkningen med op mod 46 % af de med lændesmerter. Disse forandringer er kendetegnet ved knogleødem i ryghvirvlerne.
Kan antibiotika behandle lændesmerter?
Ofte behandles en diskusprolaps med et kirurgisk indgreb, men denne opdagelse satte spørgsmålstegn ved denne metode. Kunne det være muligt, at antibiotika ville være i stand til at lindre rygsmerterne? Et dansk studie fra Syddansk Universitet kunne netop vise, at mange diskusprolapser var inficerede med bakterier, og at antibiotika over en tre måneders periode kunne behandle symptomer hos en stor del (75%) af disse patienter.
Et andet studie undersøgte også en gruppe patienter med lændesmerter, forårsaget af en diskusprolaps, under et forløb på minimum seks måneder, hvilket viste modic-type 1 forandringer. Halvdelen fik placebo, mens den anden halvdel fik antibiotika i 100 dage. Her fandt man en signifikant forandring, som var størst hos de personer, der var behandlet med antibiotika. Her havde patienterne en betydeligt lavere grad af lændesmerter, rygsmerter og generel sygdomsrelateret funktionsnedsættelse.
Der forskes stadig i denne sammenhæng, men nuværende resultater taler for, at lændesmerter forårsaget af en diskusprolaps i fremtiden vil blive behandlet med antibiotika.
