Bedre hukommelse på under 12 timer

Bedre hukommelse på under 12 timer

Et nyt studie fra University of North Carolina Health Care finder en ny metode, der potentielt kan hjælpe mange millioner mennesker verden over, som lider af autisme, skizofreni, alzheimers, depressive sygdomme og lignende.

Elektrisk aktivitet i hjernen

I årevis har forskere registreret elektrisk aktivitet i hjernen, der svinger eller veksler under søvn. De kan måles på et EEG, hvor de viser sig som bølger. Disse bølger kaldes søvnspindler, og forskerne har mistænkt denne hjerneaktivitet for at være involveret i registrering og lagring af minder, mens vi sover.

Forskerne vidste ikke, hvilken funktion denne hjerneaktivitet havde under søvnen – måske de muliggjorde eller ligefrem forårsagede lagring og konsolidering af hukommelse. Ifølge en af forskerne fra studiet, kunne aktiviteten f.eks. have været et biprodukt fra andre hjerneprocesser involveret i lagring af hukommelsen. I studiet blev det dog vist, at aktiviteten er afgørende for processen i at skabe erindringer, hvilket er nødvendig for et normalt hverdagsliv. Derudover viste de, at det er muligt at målrette disse spindler til at forbedre hukommelsesevnen.  

Dette er et nyt standpunkt for videnskaben, idet det markerer første gang, at en gruppe forskere selektivt har kunnet målrette hjerneaktiviteten mod disse søvnspindler, uden også at øge andre naturlige elektriske hjernespindler under søvn. Dette er aldrig blevet opnået med transkraniel jævnstrømsstimulation (TDC), hvilket er en konstant strøm af svag elektrisk strøm anvendt på hovedbunden.
 

Huskeøvelser

I dette nye studie deltog 16 forsøgspersoner, som under forsøget skulle sove samtidig med, at de fik målt deres elektriske hjerneaktivitet ved hjælp af elektroder klistret til deres hovedbund. Inden de blev bedt om at falde i søvn, skulle forsøgspersonerne udføre to almindelige huskeøvelser, der involverede en ordparringstest og bevægelsesremser. I løbet af en af de to nætter blev forsøgspersonerne påført transkraniel vekselstrømsstimulation, som var synkroniseret med hjernens naturlige søvnspindler. Under søvnen den anden nat modtog de en falsk stimulation som placebo.

Hver morgen skulle forsøgspersonerne igen udføre de samme huskeøvelser. Der blev ikke observeret nogen forbedring i ordparringstesten efter begge nætter, men til gengæld var udførelsen af bevægelsesremserne forbedret efter natten med transkraniel vekselstrømsstimulation. På baggrund af disse resultater mener forskeren bag studiet, at der er et direkte link mellem elektrisk aktivitet og motorisk hukommelse. Dette fund er meget interessant ifølge forskerne, da de i forvejen ved, at søvnspindler samt dannelsen af hukommelse er forstyrret hos flere sygdomme, heriblandt skizofreni og alzheimers. På baggrund af denne nye erfaring håber forskerne på at kunne målrette behandlingen mod disse søvnspindler for at forbedre hukommelsesformationen og kognitive evner hos patienter, der lider af en lang række sygdomme, hvor disse evner er forstyrret.
 

Kan forbedre hukommelsen i fremtiden

Forskernes næste skridt er at forsøge at give denne non-invasive stimulation på personer med en sygdom, som er kendt for at have mangel på denne søvnaktivitet. Dette skal give håb om at kunne forbedre deres hukommelse, som det blev set ved raske forsøgspersoner.

Måske det en skønne dag vil blive muligt at påføre små elektroder, inden man går til ro, og næste morgen vågne op med forbedret hukommelse uden at have mærket noget i løbet af natten.

Kilder

1. https://www.sciencedaily.com/releases/2016/07/160728143247.htm

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil