Du sidder på kontoret mandag morgen. Du er træt og gaber højt. Du har ikke lukket et øje hele natten, og det bøder du for nu.
De fleste har været i søvnunderskud på et tidspunkt i deres liv. Man føler sig sløv og uoplagt og kan ikke udføre sit arbejde, som man plejer.
Men hvis du har undret dig over, hvorfor nogle er mere påvirket af søvnunderskuddet end andre, så har forskere fundet én af årsagerne. Folk reagerer nemlig forskelligt på søvnunderskud. Det viser forskning fra Washington State University, hvor forskere har fundet en helt speciel genetisk variation.
Vigtigt med søvn
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at søvn er vigtigt for, at vi kan fungere som mennesker.
Det er blandt andet kun, når vi sover, at hjernen kan få fjernet affaldsstoffer. Hjernecellerne bliver nemlig lidt mindre, når vi sover, og så kan den såkaldte ’cerebrospinalvæske’ glide ind langs blodårerne og rense for affaldsstoffer. Hvis ikke vi sover, ophober der sig altså affaldsstoffer i hjernen.
Forskning har også vist, at søvnmangel muligvis kan forstærke udviklingen af Alzheimers, hvis man allerede har symptomerne på sygdommen i kroppen.
Supergen og søvnunderskud
Når vi så alligevel oplever søvnunderskud, så er der som nævnt en årsag til, at ikke alle reagerer ens.
Måske siger navnet ‘DRD2’ dig ikke så meget. Men det kan være, at du har haft gavn af det hele dit liv. ‘DRD2’ er nemlig et gen. Og hvis du har en særlig variation af det, er du formentlig bedre i stand til at løse svære mentale opgaver, når du er i søvnunderskud.
I studiet fra Washington State University testede forskere 49 forsøgspersoner i forskellige opgaver, som alle krævede, at man var mentalt klar i hovedet og koncentreret. 34 tilfældige deltagere skulle holde sig vågne i 38 timer, mens de sidste 15 skulle sove som normalt.
Resultaterne af undersøgelsen viste, at de af forsøgspersonerne i søvnunderskud, som havde en bestemt variation af genet ‘DRD2’ klarede sig bedre i de forskellige opgaver. Det går også godt i spænd med den viden, man i forvejen har, om at ‘DRD2’ påvirker det område af hjernen, der bearbejder information og kognitiv fleksibilitet.
Ingen fokus-fordel
Det er dog ikke på alle parametre, at genvariationen giver en fordel. For selvom præstationerne er bedre i opgaver, der kræver kognitiv fleksibilitet, så var forsøgspersonerne med genvariationen ikke bedre i øvelser, der krævede et højt fokusniveau.
“Overraskende nok er de samme mennesker nøjagtig lige så påvirkede af søvnunderskud, som alle mulige andre mennesker, når det kommer til andre opgaver, som kræver kognitive evner, som eksempelvis at bevare fokus,” siger hovedforfatter i studiet Paul Whitney, som er professor i psykologi ved Washington State University. Det siger han i en pressemeddelelse.
Resultatet af undersøgelsen viser, at man ikke kan generalisere effekterne af søvnunderskud. De afhænger altså i høj grad af personen og de opgaver, personen står overfor.
Søvnunderskud kan ikke indhentes
Forskning har vist, at der er store konsekvenser ved søvnunderskud. En undersøgelse fra Penn State University College of Medicine har vist, at efter fem dage med seks timers søvn per nat, er vores evne til at holde opmærksomheden forringet markant. Samtidig er inflammationen i kroppen forhøjet.
Det betyder kort og godt, at vores immunforsvar er svækket, og risikoen for hjertekarsygdomme er øget. Efter to dage med 10 timers søvn var inflammationen normaliseret igen. Men det var evnen til at fokusere ikke.
Forskerne bag undersøgelsen konkluderede, at længerevarende og gentagende søvnmangel muligvis kan være skadelig på sigt. Så næste gang du føler dig sløv efter en langt nat og undrer dig over, at din kollega klarer sit søvnunderskud med bedre resultater, så husk, at der kan ligge en biologisk grund bag.
Dog anbefales det altid, at man får otte timers søvn hver nat.
