Mange firmaer tilbyder computerbasserede hjernetræningsprogrammer, hvilke skulle være lovende for at holde en gammel hjerne ung. Nogle virksomheder, som påstår deres produkt forbedrer din sundhed uden solid opbakning fra videnskabelige beviser, har fået forskere til at stå frem og tale imod disse produkter.
Stanford Center on Longevity er et center, som ønsker at finde nye måder at bruge videnskab og teknologi til løse aldersrelaterede problemer på for at forbedre livskvaliteten hos personer i alle aldre. En gruppe eksperter fra Stanford Center har netop udtalt, at de protesterer mod påstanden om, at hjernespil tilbyder forbrugerne en videnskabelig baseret måde, hvorpå de kan reducere eller modvirke det kognitive fald, når nu der ikke er nogen tvingende videnskabelige beviser for, at de gør.
Der er dog netop blevet publiceret et nyt studie, som mener, at der findes en type træning, som har support fra videnskabelig evidens. En af forskerne bag dette studie, Jerri Edwards, nævner bl.a., at den fejl, som mange begår, er at tro, at alle træningsprogrammer er ens. Det er det samme som at undersøge effekten af antibiotika ved at teste alle piller samt sukkerpiller eller kosttilskud i eksperimentet for derefter at erfare, at nogle virker, mens andre ikke gør. Konklusionen at vedrørende hjernetræningsprogrammerne ikke virker, eller ikke er bevist at virke, er baseret på fejlagtig analyse, ifølge forskeren. Fundene og resultaterne har indtil nu været meget forskellige, og for at forstå denne forskellighed har en gruppe forskere lavet en systematisk gennemgang og metaanalyse af 50 fagligt evaluerede artikler med specifikt fokus på hastigheden af bearbejdningstræning. Ifølge Edwards kan hastighed af bearbejdningstræning forbedre hastigheden og nøjagtigheden for visuel opmærksomhed, det vil med andre ord sige personens mentale adræthed. Som eksempel var en af opgaverne at skulle identificere et målobjekt på midten af skærmen, fx en bil. Derefter skulle deltageren identificere et andet målobjekt i periferien af sit synsfelt. Med gentagen træning blev tiden det tog personen at identificere et andet målobjekt i periferien kortere og kortere. Selv når testen blev sværere ved at tilføre distraherende objekter omkring målobjektet, blev personen udførsel forbedret over tid. Denne form for træning viste at kunne forbedre et antal af forskellige områder for kognitiv præstation, herunder opmærksomhed samt adfærdsmæssige (bl.a. depressive symptomer og følelse af kontrol) og funktionel ydeevne i virkelige situationer. Derudover kunne forskerne observere, at bearbejdningstræning påvirkede køreevnen, således de blev mere sikre i trafikken.
Udover denne gennemgang og analyse af tidligere studier, præsenterede forskergruppen også resultater fra deres eget studie. Dette studie testede den langvarige effekt af hjernetræning for forebyggelse af kognitiv svækkelse, her især hukommelse, i den individuelles dagligdagsliv på knap 3000 deltagere mellem 65 og 94 år. Forsøgspopulationens risiko for demens blev reduceret med 48 % over 10 år for dem, som udførte mere end 11 sessioner af hjernetræningsteknikken. På baggrund af disse resultater konkluderer Edwards, at nogle hjernetræningsprogrammer virker, men det gælder ikke alle. Personer med ønske om reduceret risiko for demens skal søge efter træningsprogrammer, som er bygget på fagligt evaluerede studier. Analysen af netop denne test med hastighed af bearbejdningstræning viser, at det kan forbedre, hvordan mennesker fungerer i deres dagligdag. Det faktum, at noget så let tilgængeligt som et computergenereret program kan afværge demens og gøre vejene sikrere, er helt sikkert en god grund til at være glad.
Kilder:
http://www.medicalnewstoday.com/articles/312112.php
