Bør KOL-patienter træne?

Bør KOL-patienter træne?

Selvom patienter med KOL lider af åndenød, kan fysisk træning være rigtig godt.

Hvad er KOL?

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, men det kendes bedst under betegnelsen KOL. Sygdommen skyldes en kronisk lungesygdom, der forårsager en forsnævring af luftvejene, samtidig med at lungevævet bliver ødelagt. KOL udvikler sig langsomt, og man opdager derfor ofte først tilstedeværelsen af KOL, når man begynder at opleve tiltagende åndenød, sammen med hoste, slim og hyppige infektioner.

 

Hvorfor er det godt at træne, hvis man er KOL patient?

KOL-patienter er ofte ikke så fysisk aktive, som patienter uden KOL. Dette skyldes ofte, at KOL-patienter oplever problemer med at trække vejret, hvorfor det kan virke uoverkommeligt at træne. Stopper man med at motionere og bevæger sig mindre, vil man med tiden tabe både muskelmasse og kondition. Dette øger risikoen for en forværring af KOL-tilstanden, da vejrtrækningsproblemerne kan forværres af den manglende fysiske aktivitet. Der findes ikke en bestemt behandling, som kan kurere KOL. Derfor er en af hjørnestenene i behandlingen, at man er fysisk aktiv. Årsagen hertil er, at fysisk aktivitet kan medvirke til at mindske åndenød og øge ens udholdenhed ved at styrke muskulaturen og forbedre konditionen. Men hvilken form for fysisk aktivitet er den mest optimale, når man er KOL-patient?

Det er et spørgsmål, som stadigvæk undersøges. Den optimale træningsform for patienter med KOL er endnu ikke fundet. Dog har studier gennem tiden tydelig vist, at patienter med KOL, som gennemførte et genoptræningsprogram, oplevede en forbedring. Generelt kan KOL-patienter udføre alle former for træning, så længe de husker at lytte til kroppens signaler og ikke anstrenger sig for meget. Et dansk studie har dog påvist at patienter med svær KOL, bør være påpasselige med at deltage i højintensitetstræning, da dette kan lede til forværring af sygdommen, og i værste tilfælde være dødeligt.

Kilder

1. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/sygdomme/kol/kol/
2. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S095461110700042X
3. https://dagensmedicin.dk/5-15-patienter-svaer-kol-doede-lille-forsoeg-inte…
4. https://www.blf.org.uk/support-for-you/copd/what-is-it
5. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S095461110700042X

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil