C-vitamin kan forebygge blodpropper

C-vitamin kan forebygge blodpropper

Forskning viser, at C-vitamin kan have effekt på den tidlige udvikling af skader i karsystemet.

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at det er usundt at spise for meget fed mad. Fedtstoffer, kolesterol og andre affaldsstoffer kan i løbet af en årrække hobe sig op i blodkarrene og til sidst resultere i hjertekarsygdomme. Mere overraskende for nogle er det, at C-vitamin kan være en vigtig spiller i bekæmpelsen og forebyggelsen af den slags sygdomme. Forskning viser nemlig, at C-vitamin kan vedligeholde og fremme væksten af vigtige celler i blodkarrene.

 

C-vitamin i de specialiserede celler 

På indersiden af kroppens blodkar ligger et lag af specialiserede celler. De bliver kaldt ’endotelceller’. De er vigtige og har flere forskellige funktioner. Udover at udvide og indsnævre blodkarret, sørger de også for, at blodet ikke størkner.

Hvis endotelcellerne beskadiges, kan det betyde, at de har lettere ved at størkne og til sidst bliver til blodpropper. Blodtilførslen til organerne bliver også vanskeligere, og der kan opstå betændelseslignende tilstande i karret. 

C-vitamin har vist sig at have betydning for at endotelcellerne holder sig skarpe. Hvis skaden allerede er sket, kan C-vitamin også sætte mere fut i væksten af nye celler.

 

C-vitamin til muskelcellerne 

Det er ikke kun inde i blodkarrene, at C-vitamin kan gøre gavn. Længere ude i karvæggene ligger nemlig de glatte muskelceller nemlig, og de har evnen til at omprogrammere sig selv og reparere karret igen, hvis blodkarret beskadiges. Netop denne smarte omprogrammering bliver hjulpet på vej af C-vitaminerne. 

Når der opstår en skade i blodkarret, flytter muskelcellerne sig ind til arnestedet og danner proteiner, som kan reparere karret. Det er blandt andre proteinet kollagen, som mange sandsynligvis har stiftet bekendtskab med i forbindelse med skønhedsprodukter. Kollagen er nemlig med til at sørge for, at sår heler hurtigt.

Proteinernes reparationer er især en vigtig funktion ved åreforkalkning, da de kan forhindre aflejringer i karvæggen i at hobe sig sammen til en prop. Derfor er det altså vigtigt at sikre sig, at man får nok C-vitamin. 

 

Gode kilder til C-vitamin

Det anbefales, at voksne mænd og kvinder får 75 mg C-vitamin om dagen. Det svarer til en halv peberfrugt om dagen. Eller en hel kiwi. Det er især grøntsager og frugt som hyben, peberfrugt, solbær, broccoli og kiwi, der indeholder C-vitaminer. Kartofler er også en god kilde.

Det er med andre ord ikke svært at få tilstrækkeligt med C-vitamin. Og da vitaminet er vandopløseligt, bliver den overskydende mængde udskilt gennem urinen. 

 

Måske vigtigere end vi tror

C-vitaminer har måske flere funktioner, end vi tror. Eksempelvis er de en aktiv spiller i blodkarrenes sundhed og medvirker til, at de fungerer optimalt. Men netop vitaminets bidrag til forebyggelse og helbredning af skader i karrene kan vise sig at være mere værdifuld, end vi hidtil har troet. Derfor vil en forskergruppe fra Københavns Universitet de næste tre år forske i C-vitaminers rolle i muskelcellernes omprogrammering. 

Kilder

1. https://videnskab.dk/krop-sundhed/holder-c-vitamin-dine-blodkar-sunde
2. https://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminc.htmhttps://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23642093
3. https://samvirke.dk/artikler/hit-med-c-vitaminerne-5-af-de-bedste-kilder-t…
4. http://madpyramiden.dk/brug-madpyramiden/vitaminer-og-mineraler/c-vitamin

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil